Sag C-421/17

Szef Krajowej Administracji Skarbowej

mod

Polfarmex Spółka Akcyjna w Kutnie

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny)

»Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 2, stk. 1, litra a) – anvendelsesområde – afgiftspligtige transaktioner – levering af varer mod vederlag – et aktieselskabs overdragelse af en fast ejendom til en aktionær som modydelse for tilbagekøb af dennes aktier«

Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 13. juni 2018

Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – levering af varer mod vederlag – begreb – et aktieselskabs overdragelse af en fast ejendom til en aktionær som modydelse for tilbagekøb af dennes aktier – omfattet – betingelse – fast ejendom anvendt til aktieselskabets økonomiske virksomhed

[Rådets direktiv 2006/112, art. 2, stk. 1, litra a)]

Artikel 2, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at et aktieselskabs overdragelse af ejendomsretten til fast ejendom til en af dets aktionærer, der ligesom den i hovedsagen omhandlede overdragelse foretages inden for rammerne af en ordning for inddragelse af aktier fastsat i den nationale lovgivning som en modydelse for det nævnte aktieselskabs tilbagekøb af de aktier i dets selskabskapital, som er ejet af denne aktionær, udgør en levering af varer mod vederlag, der er merværdiafgiftspligtig, for så vidt som den nævnte faste ejendom anvendes til dette aktieselskabs økonomiske virksomhed.

(jf. præmis 46 og domskonkl.)