Sag C-332/17

Starman AS

mod

Tarbijakaitseamet

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Riigikohus)

»Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – direktiv 2011/83/EU – artikel 21 – forbrugeraftaler – kommunikation pr. telefon – praksis bestående i, at en udbyder af telekommunikationstjenester til de kunder, som allerede har indgået en aftale, stiller et forkortet servicenummer til rådighed, for hvilket der gælder en højere takst end basistelefontaksten«

Sammendrag – Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 13. september 2018

Forbrugerbeskyttelse – forbrugeraftaler – direktiv 2011/83 – kommunikation pr. telefon – erhvervsdrivende, som har flere telefontjenester, der giver forbrugeren mulighed for at optage kontakt til ham i forbindelse med en indgået aftale – telefontjenester med fastnet- eller forkortet nummer – takst for opkald til et forkortet nummer, som er højere end basistelefontaksten – ikke tilladt

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83, art. 21, stk. 1)

Artikel 21, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF skal fortolkes således, at den i tilfælde af, at en erhvervsdrivende har stillet et eller flere forkortede numre til en højere takst end basistelefontaksten til rådighed for alle sine kunder, er til hinder for, at de forbrugere, som allerede har indgået en aftale med den erhvervsdrivende, betaler mere end basistelefontaksten, når de kontakter den pågældende erhvervsdrivende pr. telefon i forbindelse med denne aftale.

Denne fortolkning anfægtes på ingen måde af den omstændighed, at den erhvervsdrivende har givet forbrugeren oplysning, der er klar, og hvortil der er let adgang, om muligheden for at anvende et telefonnummer til basistelefontaksten. Denne oplysning fritager nemlig ikke den erhvervsdrivende fra pligten til ikke at pålægge den forbruger, som allerede har indgået en aftale med den erhvervsdrivende, at betale mere end basistelefontaksten, når forbrugeren kontakter den erhvervsdrivende i forbindelse med denne aftale.

Denne fortolkning påvirkes heller ikke af den omstændighed, at forbrugeren af fri vilje har valgt at anvende et forkortet nummer til en højere takst end basistaksten til at kontakte den erhvervsdrivende. Det fremgår nemlig af artikel 21, sammenholdt med artikel 25, i direktiv 2011/83, at forbrugeren ikke frivilligt kan give afkald på de rettigheder, som følger af dette direktiv, og betale mere end basistelefontaksten, når vedkommende pr. telefon kontakter en erhvervsdrivende.

(jf. præmis 31-33 og domskonkl.)