Sag C-312/17

Surjit Singh Bedi

mod

Bundesrepublik Deutschland og Bundesrepublik Deutschland in Prozessstandschaft für das Vereinigte Königreich von Großbritannien und Nordirland

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesarbeitsgericht Hamm)

»Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – direktiv 2000/78/EF – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – artikel 2, stk. 2 – forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap – kollektiv overenskomst om social sikring – overgangshjælp, der tildeles tidligere civile ansatte ved de allierede styrker i Tyskland – ophør med betalingen af denne hjælp, når modtageren opfylder betingelserne for førtidig alderspension for handicappede i henhold til den lovpligtige pensionsforsikring«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2018

Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap – overgangshjælp, som tildeles med det formål at sikre en arbejdstager, der har mistet sit arbejde, en passende forsørgelse – ophør med betalingen af denne hjælp på det tidspunkt, hvor modtageren opfylder betingelserne for førtidig alderspension for handicappede i henhold til den lovpligtige pensionsforsikring – indirekte forskelsbehandling på grund af handicap – tilsidesættelse af handicappede personers øgede risiko – overskridelse af grænsen for, hvad der er nødvendigt for at opnå de socialpolitiske formål – ikke tilladt

(Rådets direktiv 2000/78, art. 2, stk. 2)

Artikel 2, stk. 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at den i en sag som den i hovedsagen omhandlede er til hinder for bestemmelser i en kollektiv overenskomst, hvorefter retten til overgangshjælp, som tildeles med det formål at sikre en passende forsørgelse for en arbejdstager, der har mistet sit arbejde, indtil den pågældende har ret til alderspension i henhold til den lovpligtige pensionsforsikringsordning, ophører, når denne arbejdstager opfylder betingelserne for førtidig alderspension for svært handicappede i henhold til denne ordning.

Under disse omstændigheder må det konstateres, at TV SozSichs § 8, stk. 1, litra c), i en sag som i den i hovedsagen omhandlede, bevirker, at indkomsten for en svært handicappet arbejdstager for den periode, hvor den pågældende får udbetalt førtidig alderspension, er lavere end indkomsten for en ikke-handicappet person. Det fremgår dermed, at reglen i denne bestemmelse kan stille handicappede arbejdstagere ufordelagtigt og således medføre en indirekte forskelsbehandling på grund af handicap som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78.

Det skal tilføjes, at svært handicappede personer har specifikke behov, der er knyttet såvel til den beskyttelse, som deres tilstand kræver, som til nødvendigheden af at tage en eventuel forværring heraf i betragtning. Der skal derfor tages hensyn til risikoen for, at svært handicappede personer udsættes for uindskrænkelige økonomiske byrder, som er forbundet med deres handicap, og/eller, at disse personers økonomiske byrder stiger med alderen (jf. i denne retning dom af 6.12.2012, Odar, C-152/11, EU:C:2012:772, præmis 69).

Arbejdsmarkedets parter har ved forfølgelsen af lovlige mål, som består i at yde en fremtidsorienteret kompensation til afskedigede arbejdstagere og hjælpe til deres genindslusning på arbejdsmarkedet, samtidig med at der tages hensyn til en retfærdig fordeling af de begrænsede økonomiske midler, dermed undladt at tage hensyn til de væsentlige forhold, som særligt vedrører de svært handicappede arbejdstagere.

(jf. præmis 53, 75, 76, 79 og domskonkl.)