Sag C-295/17

MEO – Serviços de Comunicações e Multimédia SA

mod

Autoridade Tributária e Aduaneira

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa))

»Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – anvendelsesområde – afgiftspligtige transaktioner – ydelse mod vederlag – sondring mellem afgiftsfritaget erstatning for tab og afgiftspligtig levering af ydelser mod betaling af en »erstatning««

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. november 2018

  1. Harmonisering af skattelovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – beskatningsgrundlag – nedsættelse i tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse eller afslag i prisen – manglende faktiske opkrævning af det skyldige beløb i tilfælde af førtidig ophævelse af kontrakten – korrektion af afgiften

    (Rådets direktiv 2006/112, art. 73)

  2. Harmonisering af skattelovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige transaktioner – levering af tjenesteydelser mod vederlag – aftale om levering af tjenesteydelser, der fastsætter en minimumsperiode – vederlag for leveringen af tjenesteydelser – begrebet vederlag – på forhånd bestemt beløb, som opkræves i tilfælde af førtidig ophævelse, og som svarer til det beløb, der vedrører den resterende aftaleperiode – omfattet

    [Rådets direktiv 2006/112, art. 2, stk. 1, litra c)]

  3. Harmonisering af skattelovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige transaktioner – levering af tjenesteydelser mod vederlag – aftale om levering af tjenesteydelser, der fastsætter en minimumsperiode – på forhånd bestemt beløb, der opkræves i tilfælde af førtidig ophævelse – kvalifikation af det nævnte beløb som vederlag for leveringen af tjenesteydelser – formål om at afskrække og at yde erstatning – beløb, som er højere end beløbet i en aftale, der er indgået for en tidsubegrænset periode, og som i national ret anses for en bod – disse faktorers manglende indvirkning på den nævnte kvalifikation

    [Rådets direktiv 2006/112, art. 2, stk. 1, litra c)]

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 53-56)

  2.  Artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at det på forhånd bestemte beløb, som en økonomisk aktør opkræver i tilfælde af den pågældendes kundes førtidige ophævelse af en aftale om levering af tjenesteydelser, eller hvis førtidig ophævelse sker af en grund, der kan tilregnes denne kunde, hvilken aftale fastsætter en minimumsperiode for aftalen, hvorved det nævnte beløb svarer til det beløb, som aktøren ville have modtaget i resten af den nævnte periode, såfremt der ikke foreligger en sådan ophævelse, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge, skal betragtes som vederlag for en levering af ydelser, der foretages mod vederlag og som sådan er momspligtig.

    (jf. præmis 57 og domskonkl. 1)

  3.  Det er ikke afgørende for kvalifikationen af det på forhånd bestemte beløb i aftalen om levering af tjenesteydelser, som kunden skylder i tilfælde af dennes førtidige ophævelse, at formålet med det faste beløb er at afskrække kunden fra ikke at opfylde minimumsperioden for aftalen og erstatte de tab, som aktøren lider i tilfælde af manglende overholdelse af denne periode, at det af en formidler modtagne vederlag for indgåelsen af kontrakter, der fastsætter en minimumsperiode for aftalen, er højere end det vederlag, som er fastsat i forbindelse med aftaler, der ikke fastsætter en sådan periode, og at det nævnte beløb i henhold til national ret kan kvalificeres som en bod.

    I denne forbindelse skal det bemærkes, at begrebet »levering af tjenesteydelser« skal fortolkes uafhængigt af de pågældende transaktioners formål og resultater (jf. i denne retning dom af 20.6.2013, Newey, C-653/11, EU:C:2013:409, præmis 41).

    Til gengæld er det, som det allerede er blevet fastslået i denne doms præmis 43, nødvendigt at tage hensyn til den økonomiske virkelighed for den omhandlede transaktion, som er et grundlæggende kriterium ved anvendelsen af det fælles momssystem (jf. i denne retning dom af 20.6.2013, Newey, C-653/11, EU:C:2013:409, præmis 42, 48 og 49 og den deri nævnte retspraksis).

    I henhold til Domstolens faste praksis skal en bestemmelse i EU-retten, som ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret, normalt undergives en selvstændig og ensartet fortolkning (jf. i denne retning dom af 16.11.2017, Kozuba Premium Selection, C-308/16, EU:C:2017:869, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).

    (jf. præmis 60, 61, 67 og 70 samt domskonkl. 2)