Sag C-215/17

Nova Kreditna Banka Maribor d.d.

mod

Republika Slovenija

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče)

»Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – videreanvendelse af den offentlige sektors informationer – direktiv 2003/98/EF – artikel 1, stk. 2, litra c), tredje led – tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber – forordning (EU) nr. 575/2013 – oplysninger, der skal offentliggøres af kreditinstitutter og investeringsselskaber – artikel 432, stk. 2 – undtagelser fra pligten til offentliggørelse – forretningsoplysninger, der må anses for at være instituttets ejendom eller fortrolige – anvendelighed – kreditinstitutter, hvor staten ejer aktiemajoriteten – national lovgivning, der fastsætter, at visse forretningsoplysninger, som disse institutter er i besiddelse af, er af offentlig karakter«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. november 2018

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – videreanvendelse af den offentlige sektors informationer – direktiv 2003/98 – anvendelsesområde – offentligretlige organer – begreb

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98, som ændret ved direktiv 2013/37, tiende betragtning og art. 2, stk. 2, litra a)-c)]

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – videreanvendelse af den offentlige sektors informationer – direktiv 2003/98 – anvendelsesområde – anvendelighed i forhold til en anmodning om aktindsigt i oplysninger, som en privat kommerciel bank, som leverer banktjenesteydelser på det nationale marked for banktjenesteydelser, er i besiddelse af – ikke omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98, som ændret ved direktiv 2013/37, art. 1)

3. Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – tilsyn med Unionens finanssektor – tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber – kreditforeningernes oplysningspligt – individuel ret til aktindsigt – foreligger ikke

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013, art. 431, stk. 1 og 3, art. 432, stk. 2, og art. 433, stk. 1)

4. Grundlæggende rettigheder – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – anvendelsesområde – gennemførelse af EU-retten – tvisten er begrænset til en enkelt medlemsstat – ingen oplysninger om interesse fra erhvervsdrivende i andre medlemsstater i at gøre brug af de omhandlede grundlæggende frihedsrettigheder – ikke omfattet

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 51, stk. 1)

5. Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – tilsyn med Unionens finanssektor – tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber – oplysninger, der skal offentliggøres af kreditinstitutter – direktiv 2003/98 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer – anvendelsesområde – national lovgivning, der fastsætter, at visse forretningsoplysninger, som kreditinstitutter, hvor staten ejer aktiemajoriteten, er i besiddelse af, er af offentlig karakter – ikke omfattet

   [Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013, art. 432, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98, som ændret ved direktiv 2013/37, art. 1, stk. 2, litra c), tredje led]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 28)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 31-33)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 35, 36 og 39)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 40, 41, 44 og 45)

5.  Artikel 1, stk. 2, litra c), tredje led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer og artikel 432, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke finder anvendelse i forhold til en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der pålægger en bank, som et offentligretligt organ har udøvet en dominerende indflydelse på, at offentliggøre data vedrørende kontrakter om rådgivning, advokatbistand, ophavsrettigheder og andre tjenesteydelser af intellektuel art, som banken har indgået i løbet af den periode, hvor den var underlagt denne dominerende indflydelse, uden at nogen form for undtagelse til denne pligt tillades med henblik på at bevare denne banks forretningshemmeligheder, og at disse bestemmelser derfor ikke er til hinder for en sådan national lovgivning.

   (jf. præmis 46 og domskonkl.)