Forenede sager C-195/17, C-197/17 – C-203/17, C-226/17, C-228/17, C-254/17, C-274/17, C-275/17, C-278/17 – C-286/17 og C-290/17 – C-292/17

Helga Krüsemann m.fl.

mod

TUIfly GmbH

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Hannover og Amtsgericht Düsseldorf)

»Præjudiciel forelæggelse – transport – fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser – forordning (EF) nr. 261/2004 – artikel 5, stk. 3 – artikel 7, stk. 1 – ret til erstatning – fritagelse – begrebet »usædvanlige omstændigheder« – »vild strejke«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. april 2018

transport – luftfart – forordning nr. 261/2004 – kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved flyaflysning – fritagelse for forpligtelsen til at betale kompensation – betingelse – usædvanlige omstændigheder – begreb – spontant fravær af en væsentlig del af flypersonalet, der skyldes et luftfartsselskabs uventede meddelelse om en omstrukturering af virksomheden, hvilket fravær ikke sker på opfordring fra virksomhedens medarbejderrepræsentanter, men spontant på medarbejdernes eget initiativ, idet de sygemelder sig – ikke omfattet

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004, art. 5, stk. 3)

Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, sammenholdt med 14. betragtning hertil, skal fortolkes således, at det spontane fravær af en væsentlig del af flypersonalet (»vild strejke«) som det i hovedsagerne omhandlede, der skyldes et luftfartsselskabs uventede meddelelse om en omstrukturering af virksomheden, hvilket fravær ikke sker på opfordring fra virksomhedens medarbejderrepræsentanter, men spontant på medarbejdernes eget initiativ, idet de sygemelder sig, ikke er omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i denne bestemmelse.

(jf. præmis 48 og domskonkl.)