Sag C-153/17

Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

mod

Volkswagen Financial Services (UK) Ltd

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom)

»Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 168 og 173 – fradrag for indgående afgift – afbetalingskøbstransaktioner vedrørende køretøjer – varer og ydelser, som benyttes såvel til afgiftspligtige transaktioner som til transaktioner, der er fritaget for afgift – fradragsrettens indtræden og omfang – pro rata-sats for fradrag«

Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. oktober 2018

  1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – levering af goder – tjenesteydelser – transaktioner bestående af flere elementer – leasingtransaktioner – afbetalingskøbstransaktioner vedrørende køretøjer – finansieringsydelser og tilrådighedsstillelse af køretøjer – særskilte transaktioner – ydelse og formidling af lån – begreb – udsættelse af betalingen af købsprisen mod betaling af renter – omfattet – betingelse

    [Rådets direktiv 2006/112, art. 1, stk. 2, andet afsnit, og art. 135, stk. 1, litra b)]

  2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – goder og ydelser, der benyttes såvel til transaktioner, der giver ret til fradrag, som til transaktioner, der ikke giver ret til fradrag – leasingtransaktioner – afbetalingskøbstransaktioner vedrørende køretøjer – omkostningselementerne i prisen for transaktionen – begreb – generalomkostninger afholdt i forbindelse med både de afgiftspligtige og afgiftsfritagne dele af transaktionen indregnet i det beløb, der skal betales vedrørende den afgiftsfritagne del – omfattet – pro rata-fradrag – beregning – en anden fordelingsnøgle end den, der er der er baseret på omsætningen – beregningsmetode, der ikke kan sikre en mere præcis fordeling end den, der følger af en fordeling i henhold til omsætningen – ikke tilladt

    [Rådets direktiv 2006/112, art. 168 og art. 173, stk. 2, litra c)]

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 29-31, 33, 35 og 36)

  2.  Artikel 168 og artikel 173, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal dels fortolkes således, at selv når generalomkostningerne afholdt i forbindelse med afbetalingskøbstransaktioner som de i hovedsagen omhandlede ikke indregnes i det beløb, som kunden skal betale for leveringen af den omhandlede vare, dvs. den afgiftspligtige del af transaktionen, men i det rentebeløb, der skal betales vedrørende »finansieringsdelen« af transaktionen, dvs. den fritagne del heraf, skal disse generalomkostninger ikke desto mindre i momsmæssig henseende betragtes som et omkostningselement i prisen for denne levering, dels at medlemsstaterne ikke kan anvende en fordelingsmetode, som ikke tager hensyn til den pågældende vares oprindelige værdi ved leveringen, når denne metode ikke kan sikre en mere præcis fordeling end den, der følger af anvendelsen af den omsætningsbaserede fordelingsnøgle.

    Enhver medlemsstat, der beslutter at give den afgiftspligtige tilladelse til eller pålægge ham at foretage fradraget, skal således sikre, at de nærmere bestemmelser for beregningen af retten til fradrag gør det muligt med mest mulig præcision at fastsætte, hvilken del af momsen, som vedrører transaktioner, der giver ret til fradrag. Neutralitetsprincippet, som ligger til grund for det fælles momssystem, fordrer nemlig, at de nærmere bestemmelser for beregningen af retten til fradrag objektivt afspejler, hvilken del af udgifterne til erhvervelse af goder og tjenesteydelser til blandet brug der reelt kan henføres til transaktioner, der giver ret til fradrag (jf. i denne retning dom af 10.7.2014, Banco Mais,C-183/13, EU:C:2014:2056, præmis 30 og 31).

    I denne henseende har Domstolen dog præciseret, at den valgte metode ikke nødvendigvis skal være så præcis som muligt, men at den, som det fremgår af denne doms præmis 51, skal kunne sikre et mere nøjagtigt resultat end det, som fremkommer ved anvendelsen af den omsætningsbaserede fordelingsnøgle (jf. i denne retning dom af 9.6.2016, Wolfgang und Dr. Wilfried Rey Grundstücksgemeinschaft,C-332/14, EU:C:2016:417, præmis 33).

    Særligt henset til fradragsrettens grundlæggende karakter, der er nævnt i denne doms præmis 39, skal det fastslås, at når de nærmere bestemmelser for beregningen af retten til fradrag ikke tager hensyn til, at en faktisk og ikke-ubetydelig del af generalomkostningerne er afholdt i forbindelse med transaktioner, der giver ret til fradrag, kan sådanne nærmere bestemmelser ikke anses for objektivt at afspejle, hvilken del af udgifterne, som faktisk er afholdt med henblik på erhvervelse af goder og tjenesteydelser til blandet brug, der kan henføres til disse transaktioner. Som følge heraf er sådanne nærmere bestemmelser ikke af en sådan art, at de kan sikre en mere præcis fordeling end den, der følger af anvendelsen af den omsætningsbaserede fordelingsnøgle.

    (jf. præmis 52, 53, 57 og 59 samt domskonkl.)