Sag C-149/17

Bastei Lübbe GmbH & Co. KG

mod

Michael Strotzer

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht München I)

»Præjudiciel forelæggelse – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29/EF – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48/EF – kompensation i tilfælde af fildeling i strid med ophavsretten – internetforbindelse, der er tilgængelig for indehaverens familiemedlemmer – indehaveren fritaget for ansvar uden pligt til nærmere at oplyse karakteren af familiemedlemmets brug af forbindelsen – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 7«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. oktober 2018

  1. EU-ret – fortolkning – metoder – fortolkning af direktiver om intellektuel ejendomsret i lyset af de regler og principper, der er fælles for disse

    (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29 og 2004/48)

  2. Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – medlemsstaternes forpligtelse til under gennemførelsen af direktiver at sikre den rette afvejning af de forskellige grundlæggende rettigheder, der er beskyttet af Unionens retsorden – nationale myndigheders pligt til ikke at lægge en fortolkning af disse direktiver til grund, som kommer i konflikt med nævnte grundlæggende rettigheder eller med andre almindelige EU-retlige principper

    (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48)

  3. Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – foranstaltninger, procedurer og retsmidler – erstatningssøgsmål som følge af fildeling på internettet i strid med ophavsretten – national lovgivning, hvorefter erstatningsansvar for indehaveren af en internetforbindelse ikke ifaldes, såfremt vedkommende nævner et familiemedlem, som har kunnet have adgang til denne internetforbindelse – ingen forpligtelse for indehaveren til at oplyse karakteren af familiemedlemmets brug – ikke tilladt

    (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 3, stk. 1, og art. 8, stk. 1 og 2, og direktiv 2004/48, art. 3, stk. 2)

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 27)

  2.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 44 og 45)

  3.  Artikel 8, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, sammenholdt med direktivets artikel 3, stk. 1, for det første, og artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, for det andet, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, således som den er blevet fortolket af den kompetente nationale retsinstans, og hvorefter erstatningsansvaret for indehaveren af en internetforbindelse, ved hjælp af hvilken der er begået krænkelser af ophavsretten ved fildeling, ikke ifaldes, såfremt forbindelsesindehaveren nævner mindst et familiemedlem, som havde adgang til denne internetforbindelse, uden at have meddelt nærmere detaljer vedrørende tidspunktet for og arten af dette familiemedlems brug af internettet.

    Det skal imidlertid bemærkes, at såfremt den nationale lovgivning i situationer som den i hovedsagen omhandlede og som fortolket af de kompetente nationale domstole er til hinder for, at en national ret, for hvilken der er anlagt et erstatningssøgsmål, på begæring fra sagsøgeren kan kræve fremlæggelse af bevismateriale vedrørende modpartens familiemedlemmer, bevirker dette, at det bliver umuligt at fastlægge den påståede krænkelse af ophavsrettigheden og identificere overtrædelsens ophavsmand, hvilket kan medføre en alvorlig krænkelse af den grundlæggende ret til effektive retsmidler og den intellektuelle ejendomsret, der tilkommer indehaverne af ophavsrettigheder, og dermed overholdes kravet om at sikre den rette afvejning af de forskellige grundlæggende rettigheder ikke (jf. analogt dom af 16.7.2015, Coty Germany, C-580/13, EU:C:2015:485, præmis 41). I og med den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning yder familiemedlemmerne til indehaveren af en internetforbindelse, ved hjælp af hvilken der er begået krænkelser af ophavsretten ved fildeling, en næsten absolut beskyttelse, kan den ikke anses for tilstrækkelig effektiv og for at gøre det muligt i sidste ende at pålægge den ansvarlige for krænkelsen en effektiv og afskrækkende sanktion, hvilket er i strid med kravene i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2001/29. I øvrigt tilkommer det i sidste ende den forelæggende ret at efterprøve, om der i givet fald inden for den pågældende nationale ret findes andre foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der gør det muligt for de kompetente retslige myndigheder at træffe afgørelse om, at de nødvendige oplysninger, der gør det muligt under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede at fastslå krænkelsen af ophavsretten og at identificere den, der har begået krænkelsen, videregives (jf. i denne retning dom af 16.7.2015, Coty Germany, C-580/13, EU:C:2015:485, præmis 42).

    (jf. præmis 51, 52, 54 og 55 samt domskonkl.)