Sag C-137/17

Straffesag

mod

Van Gennip m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen)

»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2006/123/EF, 2007/23/EF og 2013/29/EU – markedsføring af pyrotekniske artikler – fri bevægelighed for de pyrotekniske artikler, som opfylder kravene i disse direktiver – national lovgivning, som fastsætter restriktioner for oplagring og salg af de nævnte artikler – strafferetlige sanktioner – ordning med dobbelt tilladelse – direktiv 98/34/EF – begrebet »teknisk forskrift««

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 26. september 2018

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester – direktiv 98/34 – teknisk forskrift – begreb – national lovgivning, som fastsætter restriktioner for salg af fyrværkeri – ikke omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34, som ændret ved direktiv 98/48, art. 1 og art. 8, stk. 1)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af pyrotekniske artikler – direktiv 2007/23 – fri bevægelighed for de pyrotekniske artikler, som opfylder kravene i direktivet – medlemsstaternes mulighed for at vedtage forbud eller restriktioner – national lovgivning, som fastsætter restriktioner for salg af fyrværkeri – lovlighed

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23, art. 6, stk. 2)

3. Etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – tjenesteydelser på det indre marked – direktiv 2006/123 – betingelser for tildeling af en tilladelse – national lovgivning, hvorefter opbevaring af pyrotekniske artikler bestemt til detailhandel er betinget af opnåelse af en dobbelt tilladelse – lovlighed – betingelser

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123, art. 10)

4. Tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af pyrotekniske artikler – direktiv 2007/23 – indførelse af sanktionsordning i national ret – strafferetlig karakter – lovlighed – betingelser

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123, art. 1, stk. 5, og direktiv 2007/23, art. 20)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 37-45)

2.  Princippet om fri bevægelighed for pyrotekniske artikler som fastsat bl.a. i artikel 6, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF af 23. maj 2007 om markedsføring af pyrotekniske artikler skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter forbrugere ikke må besidde eller anvende fyrværkeri, idet det er forbudt til sidstnævnte at sælge fyrværkeri, der indeholder mere end 1 kilogram pyroteknisk blanding, for så vidt som denne lovgivning er egnet til at sikre den offentlige orden og sikkerhed, og den ikke går videre end nødvendigt med henblik på at beskytte disse grundlæggende interesser, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

   I det foreliggende tilfælde skal det konstateres, således som generaladvokaten har anført i punkt 88 i forslaget til afgørelse, at de pyrotekniske artikler udgør produkter, der i sagens natur er farlige, og som, navnlig når der er tale om artikler indeholdende over 1 kg pyroteknisk blanding, kan skade personers sikkerhed. Det er desuden med rette anført, at disse artikler på grund af selve deres art og alt efter de omstændigheder, hvorunder de anvendes, kan forstyrre den offentlige orden. Den omstændighed, at salg af pyrotekniske artikler, der indeholder mere end 1 kg pyroteknisk blanding, til enkeltpersoner kræver, at disse enkeltpersoner har opnået en tilladelse, gør det muligt at forebygge forstyrrelse af den offentlige orden og sikkerhed, da denne nationale lovgivning gør det muligt efter omstændighederne at begrænse, hvor stor en mængde pyroteknisk blanding en person er i besiddelse af. Den nævnte nationale lovgivning forekommer derfor egnet til at beskytte den offentlige orden og sikkerhed.

   Som generaladvokaten har anført i punkt 97 i forslaget til afgørelse, synes mindre restriktive foranstaltninger, såsom registrering efter køb af artikler, der indeholder en bestemt vægt af pyroteknisk blanding, ikke at være lige så effektive med hensyn til at beskytte de grundlæggende interesser, som den belgiske regering har påberåbt sig. Ved hjælp af en sådan formalitet kan det ganske vist kontrolleres, hvor stor en mængde pyroteknisk blanding en forbruger har erhvervet, men det er hverken muligt at påvirke den mængde, der kan erhverves, eller, følgelig, at bekæmpe anslag mod de omhandlede grundlæggende interesser lige så effektivt. Den nævnte nationale lovgivning forekommer derfor ikke at gå videre end nødvendigt for at beskytte den offentlige orden og sikkerhed.

   (jf. præmis 59, 60, 64 og 65 samt domskonkl. 1)

3.  Artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter opbevaring af pyrotekniske artikler i overensstemmelse med direktiv 2007/23 bestemt til detailhandel er betinget af opnåelse af en dobbelt tilladelse, dvs. en føderal tilladelse vedrørende eksplosivstoffer og en regional miljøtilladelse, for få vidt som alle de betingelser, der er fastsat i direktivets artikel 10, stk. 2, er opfyldt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

   (jf. præmis 88 og domskonkl. 2)

4.  Artikel 20 i direktiv 2007/23 og artikel 1, stk. 5, i direktiv 2006/123 skal fortolkes således, at medlemsstaterne kan vedtage strafferetlige sanktioner, for så vidt som – hvad angår direktiv 2007/23, sanktionerne er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning – og hvad angår direktiv 2006/123, at de nationale bestemmelser ikke indebærer omgåelse af reglerne i dette samme direktiv.

   (jf. præmis 102 og domskonkl. 3)