Sag C-83/17

mod

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde på det civilretlige område – Haagerprotokollen af 2007 – lov, der finder anvendelse på underholdspligt – artikel 4, stk. 2 – den bidragsberettigedes skift af sædvanligt opholdssted – mulighed for med tilbagevirkende kraft at anvende loven i den bidragsberettigedes nye opholdsstat, der er sammenfaldende med domstolslandets lov – rækkevidden af udtrykket »hvis den bidragsberettigede ikke kan opnå underholdsbidrag fra den bidragspligtige« – situation, hvor den bidragsberettigede ikke opfylder en retlig betingelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 7. juni 2018

Præjudicielle spørgsmål–Domstolens kompetence–omfang–Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt–omfattet

(Art. 267 TEUF; Haagerprotokollen af 23.11.2007)
Retligt samarbejde på det civilretlige område–kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt–Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt–særlige regler til fordel for visse bidragsberettigede–bidragsberettiget, som ikke kan opnå underholdsbidrag i medfør af loven i den stat, hvor denne har sit sædvanlige opholdssted–anvendelse af domstolslandets lov på nævnte bidragsberettigedes krav, også for perioden forud for skiftet af dennes sædvanlige opholdssted–betingelser

(Haagerprotokollen af 23.11.2007, art. 4, stk. 2)
Retligt samarbejde på det civilretlige område–kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt–Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt–særlige regler til fordel for visse bidragsberettigede–bidragsberettiget, som ikke kan opnå underholdsbidrag i medfør af loven i den stat, hvor denne har sit sædvanlige opholdssted–begreb–bidragsberettiget, som ikke opfylder visse betingelser i loven i den stat, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted, for at opnå underholdsbidrag–omfattet

(Haagerprotokollen af 23.11.2007, art. 4, stk. 2)

Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 21-25)

Artikel 4, stk. 2, i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2009/941/EF af 30. november 2009, skal fortolkes således:

–

Den omstændighed, at domstolsstaten er samme stat som den, hvor den bidragsberettigede har sædvanligt opholdssted, er ikke til hinder for, at denne bestemmelse kan finde anvendelse, når den lov, der er udpeget i henhold til den subsidiære tilknytningsregel i denne bestemmelse, ikke er sammenfaldende med den lov, der er udpeget i henhold til den primære tilknytningsregel i den nævnte protokols artikel 3.

–

I en situation, hvor den bidragsberettigede, som har skiftet sædvanligt opholdssted, for retten i den stat, hvor den pågældende har sit nye sædvanlige opholdssted, indbringer et krav om underholdsbidrag mod den bidragspligtige for en tidligere periode, hvor den bidragsberettigede var bosiddende i en anden medlemsstat, kan domstolslandets lov, som også er loven i den stat, hvor den bidragsberettigede har sit nye opholdssted, finde anvendelse, hvis retterne i domstolsmedlemsstaten ville have haft kompetence til at træffe afgørelse i tvister om underholdsbidrag vedrørende disse parter for så vidt angår denne periode.

Således som det fremgår af Haagerprotokollens artikel 4, stk. 2, har denne bestemmelse, som giver mulighed for at anvende domstolslandets lov i stedet for loven i den stat, hvor den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, kun en effektiv virkning, hvis disse love er forskellige. Det følger heraf, at i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor domstolslandets lov, i nærværende sag østrigsk lov, ikke er sammenfaldende med loven i den stat, hvor den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, i nærværende sag tysk lov, for den periode, hvor den bidragsberettigede kræver underholdsbidrag, kan Haagerprotokollens artikel 4, stk. 2, have effektiv virkning.

Det er dog endvidere nødvendigt, at domstolslandets lov, som er omhandlet i denne bestemmelse, kan finde anvendelse på et krav om underholdsbidrag for en tidligere periode. I denne henseende skal det bemærkes, at ordlyden af Haagerprotokollens artikel 4, stk. 2, i sig selv ikke gør det muligt at fastslå bestemmelsens rækkevidde med sikkerhed. Bestemmelsen skal fortolkes under hensyntagen til det system af tilknytningsregler, der er indført af Haagerprotokollen, og formålet med denne protokol.

For så vidt angår det system af tilknytningsregler, der er indført af Haagerprotokollen, skal det bemærkes, at protokollens artikel 4, stk. 2, indeholder en særlig regel for visse bidragsberettigede, der supplerer den generelle regel i protokollens artikel 3.

Således som det fremgår af bl.a. Andrea Bonomi-rapporten og de formål, som blev forfulgt af Kommissionen, der aktivt deltog i forhandlingerne med henblik på vedtagelse af Haagerprotokollen (jf. forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM(2005) 649 endelig)), har dette system til formål at sikre forudsigelighed i forbindelse med den lov, der finder anvendelse, idet det sikres, at den udpegede lov tager tilstrækkeligt hensyn til den relevante familiesituation.

Henset til det system af tilknytningsregler, der er fastsat i Haagerprotokollen, og til det formål om forudsigelighed, som den forfølger, således som det fremgår af nærværende doms præmis 41, må det fastslås, at hvis anvendelsen af domstolslandets lov, der er subsidiært fastsat i Haagerprotokollens artikel 4, stk. 2, kun udspringer af den bidragsberettigedes valg af nyt opholdssted, uden at der foreligger en forbindelse mellem denne lov og den familiemæssige situation hos den bidragsberettigede og den bidragspligtige, der berøres af underholdspligten, på det tidspunkt, som denne forpligtelse vedrører, vil anvendelsen af denne lov hverken være i overensstemmelse med dette system eller med dette formål.

(jf. præmis 29, 33, 34, 37-39, 41, 46 og 51 samt domskonkl. 1)

Udtrykket »ikke kan opnå underholdsbidrag« i artikel 4, stk. 2, i Haagerprotokollen af 23. november 2007 skal fortolkes således, at det også omfatter den situation, hvor den bidragsberettigede ikke kan opnå underholdsbidrag i medfør af loven i den stat, hvor den pågældende tidligere havde sædvanligt opholdssted, med den begrundelse, at den bidragsberettigede ikke opfylder visse betingelser i denne lov.

(jf. præmis 59 og domskonkl. 2)