Sag C-69/17
Siemens Gamesa Renewable Energy România SRL
mod
Agenţia Naţională de Administrare Fiscală – Direcţia Generală de Soluţionare a Contestaţiilor og Agenţia Naţională de Administrare Fiscală – Direcţia Generală de Administrare a Marilor Contribuabili
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti)
Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – ret til fradrag – erhvervelser foretaget af en afgiftspligtig person, der er erklæret »inaktiv« af skatte- og afgiftsmyndigheden – nægtelse af retten til fradrag – proportionalitetsprincippet og princippet om momsens neutralitet«
Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 12. september 2018
Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – ret til fradrag – erhvervelser foretaget af en afgiftspligtig person, der er erklæret »inaktiv« af skatte- og afgiftsmyndigheden – national lovgivning, som giver mulighed for at nægte retten til fradrag for nævnte erhvervelser – ikke tilladt
(Rådets direktiv 2006/112/EF, art. 213, 214 og 273)
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, navnlig dets artikel 213, 214 og 273, skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som giver skatte- og afgiftsmyndigheden mulighed for at nægte en afgiftspligtig person, der har foretaget erhvervelser i en periode, hvor dennes merværdiafgiftsregistreringsnummer var annulleret på grund af manglende indgivelse af selvangivelser, ret til at fradrage merværdiafgift af disse erhvervelser i forbindelse med de foretagne angivelser af merværdiafgift – eller udstedte fakturaer – efter genaktiveringen af den afgiftspligtige persons registreringsnummer alene af den grund, at disse erhvervelser har fundet sted i deaktiveringsperioden, selv om de materielle betingelser er opfyldt, og påberåbelsen af fradragsretten ikke er udtryk for svig eller misbrug.
(jf. præmis 44 og domskonkl.)