–

Ángel Somoza Hermo ved abogado X. Castro Martínez,

–

den spanske regering ved A. Gavela Llopis, som befuldmægtiget,

–

Europa-Kommissionen ved M. Kellerbauer og J. Rius, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT 2001, L 82, s. 16).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Ángel Somoza Hermo og Ilunión Seguridad SA på den ene side og Esabe Vigilancia SA og Fondo de Garantía Salarial (Fogasa) på den anden side vedrørende betalingen til Ángel Somoza Hermo af udestående løn og supplerende sociale ydelser for årene 2010-2012.

3

Direktiv 2001/23 udgør kodificeringen af Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT 1977, L 61, s. 26), som ændret ved Rådets direktiv 98/50/EF af 29. juni 1998 (EFT 1998, L 201, s. 88).

4

Tredje betragtning til direktiv 2001/23 har følgende ordlyd:

»Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af ny indehaver især for at sikre varetagelsen af deres rettigheder.«

5

I ottende betragtning til dette direktiv anføres:

»Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden skulle begrebet overførsel afklares på baggrund af Domstolens retspraksis. Denne afklaring ændrer ikke anvendelsesområdet for direktiv 77/187/EØF som fortolket af Domstolen.«

6

Artikel 1, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 2001/23 bestemmer:

7

Artikel 3 i direktiv 2001/23 har følgende ordlyd:

»1.   Overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod på tidspunktet for overførslen, overgår som følge af denne overførsel til erhververen.

Medlemsstaterne kan bestemme, at overdrageren og erhververen efter datoen for overførslen hæfter solidarisk for forpligtelser, der er opstået inden datoen for overførslen som følge af en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, der bestod på datoen for overførslen.

[…]

3.   Efter overførslen skal erhververen opretholde de løn- og arbejdsvilkår, som ifølge en kollektiv overenskomst gjaldt for overdrageren, indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udløber, eller en anden kollektiv overenskomst træder i kraft eller får virkning.

Medlemsstaterne kan begrænse den periode, hvori løn- og arbejdsvilkårene skal opretholdes, idet den dog ikke kan være kortere end ét år.

8

Dette direktivs artikel 8 bestemmer:

»Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at anvende eller indføre love eller administrative bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagerne, eller at fremme eller tillade anvendelsen af overenskomstmæssige bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagerne.«

9

De regler, der finder anvendelse på arbejdstagerne i tilfælde af overførsel af økonomiske enheder, er fastsat i Real Decreto Legislativo 1/1995 por el que se aprueba el texto refundido de la Ley del Estatuto de los Trabajadores (kongeligt lovdekret nr. 1/1995 om godkendelse af lovbekendtgørelse af lov om arbejdstageres rettigheder) af 24. marts 1995 (BOE nr. 75 af 29.3.1995, s. 9654), som affattet ved lov nr. 12/2001 af 9. juli 2001 (BOE nr. 164 af 10.7.2001, s. 24890, herefter »lov om arbejdstageres rettigheder«).

10

Artikel 44 i lov om arbejdstageres rettigheder bestemmer:

»1.   Overførslen af en virksomhed, af et erhvervscenter eller af en selvstændig produktionsenhed i denne virksomhed medfører ikke i sig selv, at ansættelsesforholdet ophører, idet den nye arbejdsgiver indtræder i den tidligere arbejdsgivers rettigheder og forpligtelser i henhold til arbejdskontrakten og på området for den sociale sikringsordning, herunder de aftaler, der er indgået med hensyn til pension, under de betingelser, der er fastsat i den særlige lovgivning, som finder anvendelse, og generelt i alle de forpligtelser vedrørende supplerende social sikring, som påhviler overdrageren.

2.   Med henblik på denne artikel anses det for en overførsel af en virksomhed, når overførslen vedrører en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet, forstået som en helhed af midler, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet, uanset om den er væsentlig eller accessorisk.

3.   Med forbehold af bestemmelserne i lovgivningen om social sikring hæfter overdrageren og erhververen i forbindelse med overførsler, der finder sted for handlinger i levende live, solidarisk i en periode på tre år for de forpligtelser, der udspringer af arbejdskontrakten forud for overførslen, og som ikke er blevet opfyldt.«

11

Artikel 14 i Convenio colectivo estatal de las empresas de seguridad (den statslige kollektive overenskomst for private vagtselskaber, BOE nr. 99 af 25.4.2013, s. 31668, herefter »den kollektive overenskomst for vagtselskaber«) bestemmer:

»Henset til de aktivitetens særlige egenskaber og omstændigheder, der kræver, at arbejdstagerne kan bevæge sig fra én stilling til en anden, tilsigter denne bestemmelse at sikre stabiliteten i ansættelsen for arbejdstagerne i denne branche, men ikke stabilitet i selve stillingen, på grundlag af følgende gennemførelsesforskrift, der finder anvendelse på overvågningstjenester, sikkerhedssystemer, personbeskyttelse og personlige vagttjenesteydelser på landet:

Når en virksomhed ophører med at være tilslagsmodtagende virksomhed for tjenesteydelser, der leveres til en offentlig eller privat kunde, på grund af opsigelse af kontrakten om levering af tjenesteydelser, uanset af hvilken grund, er den nye tilslagsmodtagende virksomhed under alle omstændigheder forpligtet til at overtage kontrakterne for de arbejdstagere, som er tilknyttet denne kontrakt og dette arbejdssted, uanset disses kontraktform og/eller ansættelsesstatus, for så vidt som der for de arbejdstagere, der er berørt af den nævnte kontrakt, bevises en faktisk anciennitet på minimum syv måneder umiddelbart forud for den dato, hvor kontrakten overtages, hvilken periode omfatter lovligt fravær for den ansatte i den overtagne tjenestegren, jf. artikel 45, 46 og 50 i nærværende kollektive overenskomst, situationer med midlertidig uarbejdsdygtighed og disciplinære suspensioner, uanset årsagen, med udtrykkelig undtagelse af den orlov uden løn, der er fastsat i artikel 48, bortset fra de arbejdstagere, der er ansat med henblik på udførelse af en bestemt opgave eller levering af en bestemt ydelse.

[…]

[…]

3.   skal sikre og er alene ansvarlig for:

12

Ángel Somoza Hermo arbejdede som sikkerhedsvagt hos Esabe Vigilancia, der var den tilslagsmodtagende virksomhed for overvågningstjenesten ved Museo de las Peregrinaciones de Santiago de Compostela (pilgrimsmuseet i Santiago de Compostela, Spanien), som henhører under Consellería de Cultura de la Xunta de Galicia (kulturministeriet i Galicien, Spanien).

13

Den 16. oktober 2012 blev denne overvågningstjeneste tildelt Vigilancia Integrada, SA (herefter »VINSA«), nu Ilunión Seguridad, som fra denne dato overtog forpligtelserne i henhold til arbejdskontrakterne for arbejdstagerne i den tidligere tilslagsmodtagende virksomhed for den nævnte tjenesteydelse, herunder Ángel Somoza Hermos arbejdskontrakt.

14

I denne henseende tilkendegav VINSA over for Ángel Somoza Hermo, at de udestående beløb for så vidt angik den udestående løn og de supplerende sociale ydelser, som Esabe Vigilancia havde tildelt for årene 2010-2012, ifølge den kollektive overenskomst for vagtselskaber skulle udbetales af Esabe Vigilancia.

15

Da disse to virksomheder nægtede at betale de krævede beløb til Ángel Somoza Hermo, anlagde sidstnævnte sag ved Juzgado de lo Social no 3 de Santiago de Compostela (arbejdsret nr. 3 i Santiago de Compostelas, Spanien) med påstand om betaling af disse beløb.

16

Denne ret tog denne påstand delvist til følge og pålagde Esabe Vigilancia og VINSA in solidum at betale de skyldige beløb, som retten ikke anså for at være forældede, på grundlag af artikel 44, stk. 1, i lov om arbejdstageres rettigheder.

17

VINSA har iværksat appel af den nævnte rets dom ved Tribunal Superior de Justicia de Galicia (øverste regionale domstol i Galicien, Spanien), idet VINSA har gjort gældende, at den anvendelige bestemmelse ikke er artikel 44 i lov om arbejdstageres rettigheder, men artikel 14 i den kollektive overenskomst for vagtselskaber, der forpligter den tilslagsmodtagende virksomhed til at indtræde i den overdragende virksomheds rettigheder og forpligtelser, der følger af arbejdskontrakter. Virksomheden har gjort gældende, at denne subrogation alene forpligter den til at overtage forpligtelserne i arbejdskontrakter fra tidspunktet for tildelingen af kontrakten, og fritager den for ansvar for så vidt angår tidligere forpligtelser.

18

Ángel Somoza Hermo har ligeledes iværksat appel af den nævnte dom ved Tribunal Superior de Justicia de Galicia (øverste regionale domstol i Galicien) vedrørende de påstande om betaling af de udestående lønningsbeløb, som han ikke fik medhold i.

19

Den forelæggende ret har anført, at Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien) i en dom af 7. april 2016 fastslog, at artikel 14 i den kollektive overenskomst for vagtselskaber omhandler den tidsmæssige succession af to virksomheder, der skal levere en privat sikkerhedstjenesteydelse. Denne succession omfatter erhververens obligatoriske overtagelse af den tidligere virksomheds arbejdstagere.

20

Ifølge den nævnte dom sker subrogationen således ikke i henhold til artikel 44 i lov om arbejdstageres rettigheder, når kontrahenterne succederer hinanden, hvis der ikke er sket en overførsel af aktiver eller en overførsel af personale, i de brancher, hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af aktiviteten. I sådanne tilfælde sker subrogationen således i henhold til den anvendelige kollektive overenskomst. Overtagelsen af den tidligere virksomheds arbejdstagere svarer således ikke til den situation, hvor personale overføres som følge af, at det nye kontraherende selskab frivilligt overtager størstedelen af de arbejdstagere, der leverede de pågældende tjenesteydelser. Tværtimod er overførslen af personale i disse tilfælde resultatet af en efterlevelse af bestemmelserne i den anvendelige kollektive overenskomst. Den nye kontraherende virksomhed kunne nemlig have tildelt sit eget personale de pågældende tjenesteydelser, men den er imidlertid ifølge den kollektive overenskomst forpligtet til at overtage de arbejdstagere, som den tidligere kontraherende virksomhed havde tildelt disse tjenesteydelser.

21

Tribunal Supremo (øverste domstol) er af den opfattelse, at Domstolens praksis i dom af 24. januar 2002, Temco (C-51/00, EU:C:2002:48), ikke er til hinder for denne konklusion, eftersom den subrogation, der pålægges ved den kollektive overenskomst for vagtselskaber, ikke følger af en situation, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2001/23 eller af artikel 44 i lov om arbejdstageres rettigheder. Forholdet mellem artikel 44 i lov om arbejdstageres rettigheder og artikel 14 i den kollektive overenskomst for vagtselskaber er nemlig et forhold, der er karakteriseret derved, at disse bestemmelser supplerer hinanden, eller at de eksisterer fredeligt side om side, eftersom overenskomstbestemmelsen, som regulerer en anden situation, tilfører en forbedring, idet den anvender en af de virkninger, der er fastsat i lovbestemmelsen.

22

Den forelæggende ret ønsker således nærmere bestemt oplyst, om en subrogation mellem virksomheder i forbindelse med en aktivitet, hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del, som sker efter en overførsel af en kontrakt om tjenesteydelser i henhold til en kollektiv overenskomst, der bestemmer, at den erhvervende virksomhed er forpligtet til at overtage den tidligere tilslagsmodtagende virksomheds personale, er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2001/23. Såfremt det er tilfældet, ønsker denne ret oplyst, om en bestemmelse i den anvendelige kollektive overenskomst, der udelukker et solidarisk ansvar for overdrageren og erhververen for så vidt angår overholdelsen af kontraktlige forpligtelser, der udspringer af arbejdskontrakter, før datoen for overførslen af den omhandlede tjenesteydelse, er i overensstemmelse med dette direktivs artikel 3, stk. 1.

23

På denne baggrund har Tribunal Superior de Justicia de Galicia (øverste regionale domstol i Galicien) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

24

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 1, stk. 1, i direktiv 2001/23 skal fortolkes således, at dette direktiv finder anvendelse i en situation, hvori en ordregiver opsiger en kontrakt om levering af overvågningstjenesteydelser indgået med en virksomhed og med henblik på udførelsen af denne ydelse indgår en ny kontrakt med en anden virksomhed, der i medfør af en kollektiv overenskomst overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som den første virksomhed beskæftigede med at udføre den nævnte ydelse, hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af den pågældende aktivitet.

25

Ifølge ordlyden af artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2001/23 finder dette direktiv anvendelse på overførsel af en virksomhed eller bedrift eller af en del af en virksomhed eller bedrift til en anden indehaver som følge af en overdragelse eller fusion.

26

I denne henseende fremgår det af fast retspraksis, at rækkevidden af denne bestemmelse ikke alene kan bedømmes på grundlag af en fortolkning med udgangspunkt i ordlyden. Som følge af forskellene mellem de sproglige versioner af direktivet og forskellene mellem de nationale lovgivninger med hensyn til begrebet overdragelse har Domstolen anlagt en fortolkning af dette begreb, der er tilstrækkeligt smidig til at tilgodese direktivets formål, således som det fremgår af tredje betragtning, nemlig at beskytte arbejdstagerne ved overførsel til ny indehaver (dom af 20.1.2011, CLECE, C-463/09, EU:C:2011:24, præmis 29 og deri nævnte retspraksis).

27

Det fremgår nemlig af Domstolens faste praksis, at direktiv 2001/23 finder anvendelse i alle de tilfælde, hvor der som led i et kontraktforhold sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og som påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden. Det er således ikke en forudsætning for, at direktiv 2001/23 finder anvendelse, at der består et direkte kontraktforhold mellem overdrageren og erhververen, og overdragelsen vil kunne finde sted via en tredjemand (dom af 19.10.2017, Securitas, C-200/16, EU:C:2017:780, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).

28

Det følger heraf, at manglen på kontraktforhold mellem to virksomheder, som afløser hinanden i overvågningen af de pågældende faciliteter, ikke påvirker spørgsmålet om, hvorvidt direktiv 2001/23 finder anvendelse på en situation som den i hovedsagen omhandlede (jf. i denne retning dom af 19.10.2017, Securitas, C-200/16, EU:C:2017:780, præmis 24).

29

Det skal ligeledes bemærkes, at det i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv 2001/23 for at dette direktiv finder anvendelse, gælder, at overførslen skal vedrøre »en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet, forstået som en helhed af midler, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet, uanset om den er væsentlig eller accessorisk«.

30

Med henblik på at fastlægge, om denne betingelse faktisk er opfyldt, skal der tages hensyn til alle de faktiske omstændigheder, som kendetegner den pågældende transaktion, herunder hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om, hvorvidt der er sket en overførsel af materielle aktiver som f.eks. bygninger og løsøre, værdien af de immaterielle aktiver på tidspunktet for overførslen, hvorvidt den nye indehaver har overtaget størstedelen af arbejdsstyrken, om kundekredsen overføres, samt i hvor høj grad aktiviteterne før og efter overførslen er de samme, og hvor længe disse eventuelt har været indstillet. Disse elementer skal vurderes som led i den samlede bedømmelse af omstændighederne i den foreliggende sag og kan følgelig ikke vurderes isoleret (dom af 19.10.2017, Securitas, C-200/16, EU:C:2017:780, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).

31

Domstolen har navnlig fastslået, at den nationale ret ved vurderingen af de faktiske omstændigheder, som kendetegner den pågældende transaktion, bl.a. skal tage hensyn til, hvilken form for virksomhed eller bedrift der er tale om (dom af 26.11.2015, Aira Pascual og Algeposa Terminales Ferroviarios, C-509/14, EU:C:2015:781, præmis 33, og af 19.10.2017, Securitas, C-200/16, EU:C:2017:780, præmis 27).

32

Heraf følger, at afvejningen af, hvilken vægt der skal tillægges de forskellige kriterier for, om der i henhold til direktiv 2001/23 er tale om en overførsel, nødvendigvis afhænger af, hvilken type aktivitet der udføres, og hvilke produktions- eller driftsmåder der anvendes i virksomheden, bedriften eller den pågældende del af bedriften (dom af 19.10.2017, Securitas, C-200/16, EU:C:2017:780, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

33

Domstolen har tidligere udtalt, at en økonomisk enhed navnlig i visse brancher kan fungere uden materielle eller immaterielle aktiver af betydning, og det kan i så fald ikke være afgørende for, om enheden opretholdes efter den pågældende transaktion, at der overdrages sådanne aktiver (dom af 20.1.2011, CLECE, C-463/09, EU:C:2011:24, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).

34

Domstolen har således fastslået, at i visse brancher, hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af aktiviteten, vil en gruppe af arbejdstagere, som i længere tid udfører en fælles aktivitet, kunne udgøre en økonomisk enhed, og en sådan enhed vil kunne opretholde sin identitet efter en overførsel, når den nye indehaver ikke blot viderefører den hidtidige aktivitet, men også overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som hos forgængeren specielt udførte denne opgave. I så fald overtager den nye indehaver en organiseret helhed af aktiver, der gør det muligt på stabil måde at fortsætte den overdragende virksomheds aktiviteter eller nogle af disse (dom af 20.1.2011, CLECE, C-463/09, EU:C:2011:24, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis).

35

En aktivitet, der består i overvågning af et museum som den i hovedsagen omhandlede, der ikke kræver anvendelsen af særlige materialer, kan således anses for en aktivitet, hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af aktiviteten, og følgelig vil en gruppe af arbejdstagere, som i længere tid udfører en fælles overvågningsaktivitet, i fravær af andre produktionsfaktorer kunne udgøre en økonomisk enhed. Det er imidlertid nødvendigt, at sidstnævntes identitet opretholdes efter den pågældende operation (jf. analogt dom af 20.1.2011, CLECE, C-463/09, EU:C:2011:24, præmis 39).

36

I denne henseende fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at VINSA med henblik på at udføre aktiviteterne med overvågning af Pilgrimsmuseet i Santiago de Compostela, der før var betroet Esabe Vigilancia, overtog de arbejdstagere, som sidstnævnte tidligere havde tilknyttet disse aktiviteter.

37

Heraf følger, at identiteten af en økonomisk enhed som den i hovedsagen omhandlede, hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af aktiviteten, kan være opretholdt, hvis størstedelen af arbejdsstyrken i denne enhed overtages af den angivelige erhverver.

38

Den spanske regering har desuden i sine skriftlige bemærkninger gjort gældende, at selv om VINSA havde pligt til at overtage Esabe Vigilancias personale i henhold til en kollektiv overenskomst, er dette forhold under alle omstændigheder uden betydning for det forhold, at overførslen vedrører en økonomisk enhed. Endvidere må det fremhæves, at formålet med den kollektive overenskomst for vagtselskaber er det samme som formålet med direktiv 2001/23, og at denne kollektive overenskomst for så vidt angår overtagelsen af en del af personalet udtrykkeligt skal dække et nyt udbud som det i hovedsagen omhandlede (jf. i denne retning dom af 24.1.2002, Temco, C-51/00, EU:C:2002:48, præmis 27).

39

Følgelig skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 1, stk. 1, i direktiv 2001/23 skal fortolkes således, at dette direktiv finder anvendelse i en situation, hvori en ordregiver opsiger en kontrakt om levering af overvågningstjenesteydelser indgået med en virksomhed og med henblik på udførelsen af denne ydelse indgår en ny kontrakt med en anden virksomhed, der i medfør af en kollektiv overenskomst overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af den arbejdsstyrke, som den første virksomhed beskæftigede med at udføre den nævnte ydelse, for så vidt som operationen ledsages af overførslen af en økonomisk enhed mellem de to berørte virksomheder.

40

Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2001/23 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at overdrageren og erhververen af den berørte økonomiske enhed i henhold til en kollektiv overenskomst udelukkes fra forpligtelsen til at hæfte solidarisk for forpligtelser, herunder lønmæssige forpligtelser, der udspringer af arbejdskontrakter inden overdragelsen af denne enhed.

41

I artikel 3, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2001/23 fastsættes princippet om, at overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod på tidspunktet for overførslen, overgår til erhververen. Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, fastslår, at medlemsstaterne kan bestemme, at overdrageren og erhververen efter datoen for overførslen hæfter solidarisk for forpligtelser, der er opstået inden datoen for overførslen i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, der bestod på datoen for overførslen.

42

I denne forbindelse fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at artikel 44, stk. 3, i lov om arbejdstageres rettigheder bestemmer, at overdrageren og erhververen i forbindelse med overførsler, der finder sted for handlinger i levende live, hæfter solidarisk i en periode på tre år for de forpligtelser, der udspringer af arbejdskontrakten forud for overførslen, og som ikke er blevet opfyldt. I den kollektive overenskomst for vagtselskaber er der ikke fastsat en sådan solidarisk hæftelse.

43

Den spanske regering har i sine skriftlige bemærkninger gjort gældende, at det andet spørgsmål ligger uden for Domstolens kompetence. Med den formulering, som den forelæggende ret har anvendt, vil dette spørgsmål nemlig ikke føre Domstolen til at foretage en fortolkning af artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2001/23, men til at udtale sig om visse nationale bestemmelsers forenelighed med hinanden. Domstolen er imidlertid ikke kompetent til at udtale sig om foreneligheden af sådanne bestemmelser.

44

Det skal i denne henseende bemærkes, at Domstolens kompetence ifølge fast retspraksis er begrænset til en undersøgelse af de EU-retlige bestemmelser. Det tilkommer den nationale ret at vurdere rækkevidden af de nationale bestemmelser, og hvorledes de skal anvendes (kendelse af 23.5.2011, Rossius og Collard, C-267/10 og C-268/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:332, præmis 15).

45

I det foreliggende tilfælde skal det, henset til ordlyden af det nævnte spørgsmål, fastslås, at dette i virkeligheden omhandler en undersøgelse af foreneligheden af en bestemmelse i en kollektiv overenskomst med en national lovbestemmelse. En sådan undersøgelse, der indebærer vurderingen af spørgsmål om hierarkiet af retsnormer i national ret, ligger uden for Domstolens kompetence.

46

Heraf følger, at Domstolen ikke har kompetence til at besvare det andet spørgsmål, der er blevet forelagt af Tribunal Superior de Justicia de Galicia (øverste regionale domstol i Galicien).

47

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret: