17.9.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 328/24 |
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 14. juni 2018 — GS mod Bundeszentralamt für Steuern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln — Tyskland)
(Sag C-440/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - direkte beskatning - etableringsfrihed - direktiv 2011/96/EU - artikel 1, stk. 2 - moderselskab - holdingselskab - fritagelse for kildeskat af overskud udloddet til et ikke-hjemmehørende moderholdingselskab - fritagelse - svig, unddragelse og misbrug på skatteområdet - formodning))
(2018/C 328/30)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Köln
Parter i hovedsagen
Sagsøger: GS
Sagsøgt: Bundeszentralamt für Steuern
Konklusion
Artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2013/13/EU af 13. maj 2013, og artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der kildebeskatter udbytte, som et hjemmehørende datterselskab udlodder til sit ikke-hjemmehørende moderselskab, men som udelukker sidstnævntes ret til tilbagebetaling af eller fritagelse for en sådan kildeskat, når for det første kapitalandele i dette moderselskab ejes af personer, der ikke ville have haft ret til en sådan tilbagebetaling eller fritagelse, såfremt de direkte havde oppebåret udbytte fra et sådant datterselskab, og nævnte moderselskab ikke har oppebåret sin bruttoindkomst i det pågældende regnskabsår ved egen økonomisk virksomhed, og for det andet den ene af de to betingelser, der er fastsat i denne lovgivning, er opfyldt, dvs. at der enten ikke foreligger økonomiske eller andre væsentlige grunde til at indskyde det nævnte moderselskab som mellemled, eller at sidstnævnte selskab ikke deltager i den almindelige økonomiske omsætning med en virksomhedsstruktur, der er passende henset til selskabets formål, uden at der tages hensyn til organisatoriske, økonomiske eller andre væsentlige kendetegn ved de virksomheder, der har nær tilknytning til det pågældende moderselskab.