17.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 206/11


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 4. april 2019 — sag anlagt af Allianz Vorsorgekasse AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-699/17) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - indgåelse af aftaler om tiltrædelse af en erhvervstilknyttet understøttelseskasse med ansvar for administration af erhvervsmæssige solidaritetsbidrag - indgåelse, der kræver medarbejdernes, henholdsvis deres repræsentanters, samtykke - direktiv 2014/24/EU - artikel 49 TEUF og 56 TEUF - ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling - gennemsigtighedsforpligtelsen)

(2019/C 206/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Allianz Vorsorgekasse AG

Procesdeltagere: Bundestheater-Holding GmbH, Burgtheater GmbH, Wiener Staatsoper GmbH, Volksoper Wien GmbH, ART for ART Theaterservice GmbH og fair-finance Vorsorgekasse AG

Konklusion

Artikel 49 TEUF og 56 TEUF, ligebehandlingsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og gennemsigtighedsforpligtelsen skal fortolkes således, at de finder anvendelse på indgåelse af en tiltrædelsesaftale mellem en arbejdsgiver — som er et offentligretligt organ — og en erhvervstilknyttet understøttelseskasse med henblik på administration og investering af bidrag til finansiering af fratrædelsesgodtgørelser betalt til denne arbejdsgivers ansatte, selv om indgåelsen af en sådan aftale ikke skyldes arbejdsgiverens egenhændige beslutning herom, men kræver enten medarbejdernes eller samarbejdsudvalgets samtykke.


(1)  EUT C 104 af 19.3.2018.