|
11.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 383/12 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. september 2019 – Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs Frankfurt am Main eV mod Prime Champ Deutschland Pilzkulturen GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland)
(Sag C-686/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - fælles markedsordning for landbrugsprodukter - frugt og grøntsager - handelsnormer - begrebet »oprindelsesland« - forordning (EF) nr. 1234/2007 - artikel 113a, stk. 1 - forordning (EU) nr. 1308/2013 - artikel 76, stk. 1 - definitioner vedrørende varers ikke-præferenceoprindelse - forordning (EØF) nr. 2913/92 - artikel 23, stk. 1, og artikel 23, stk. 2, litra b) - forordning (EU) nr. 952/2013 - artikel 60, stk. 1 - delegeret forordning (EU) 2015/2446 - artikel 31, litra b) - produktionstrin, der finder sted i en anden medlemsstat - mærkning af levnedsmidler - forbud mod mærkning, der kan vildlede i forbrugeren - direktiv 2000/13/EF - artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i) - forordning (EU) nr. 1169/2011 - artikel 7, stk. 1, litra a) - artikel 1, stk. 4 - artikel 2, stk. 3 - præciserende angivelser)
(2019/C 383/11)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs Frankfurt am Main eV
Sagsøgt: Prime Champ Deutschland Pilzkulturen GmbH
Konklusion
|
1) |
Artikel 113a, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 361/2008 af 14. april 2008, og artikel 76, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og nr. 1234/2007 skal fortolkes således, at der ved definitionen af begrebet »oprindelsesland«, som er omhandlet i disse bestemmelser, skal tages udgangspunkt i forordningerne på toldområdet med henblik på fastsættelsen af varers ikke-præferenceoprindelse, dvs. artikel 23 ff. i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks og artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen. |
|
2) |
Artikel 23, stk. 1, og artikel 23, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 og artikel 60, stk. 1, i forordning nr. 952/2013, sammenholdt med artikel 31, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af forordning nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, skal fortolkes således, at oprindelseslandet for champignoner er høstlandet i disse bestemmelsers forstand, uanset at væsentlige produktionstrin finder sted i andre medlemsstater i Den Europæiske Union, og at champignonerne først indføres på det område, hvor de høstes, tre eller færre dage inden den første høst. |
|
3) |
Det generelle forbud mod at vildlede forbrugeren med hensyn til levnedsmidlers oprindelsesland, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13 af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler og artikel 7, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, direktiv 2000/13, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 finder for så vidt angår frugter og friske grøntsager ikke anvendelse på den obligatoriske angivelse af oprindelse i henhold til artikel 113a, stk. 1, i forordning nr. 1234/2007, som ændret ved forordning (EF) nr. 361/2008, og artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 1308/2013. |
|
4) |
EU-retten skal fortolkes således, at præciserende angivelser ikke kan tilføjes til den obligatoriske angivelse af oprindelseslandet i henhold til artikel 113a, stk. 1, i forordning nr. 1234/2007, som ændret ved forordning nr. 361/2008, og artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 1308/2013 med henblik på at forebygge en vildledning af forbrugeren, der er forbudt i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 2000/13 og artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1169/2011. |