9.12.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 413/3 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. oktober 2019 – Gyula Kiss mod CIB Bank Zrt., Emil Kiss og Gyuláné Kiss (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria – Ungarn)
(Sag C-621/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - direktiv 93/13/EØF - artikel 3, stk. 1 - vurdering af, om kontraktvilkårene er urimelige - artikel 4, stk. 2 - artikel 5 - pligt til at affatte kontraktvilkårene klart og forståeligt - kontraktvilkår om betaling af udgifter til uspecificerede tjenesteydelser)
(2019/C 413/03)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Kúria
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Gyula Kiss
Sagsøgte: CIB Bank Zrt., Emil Kiss og Gyuláné Kiss
Konklusion
1) |
Artikel 4, stk. 2, og artikel 5 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at kravet om, at et kontraktvilkår skal være affattet klart og forståeligt, ikke indebærer en forpligtelse til, at kontraktvilkår, der ikke er blevet forhandlet individuelt, og som er indeholdt i en forbrugerlåneaftale, såsom de i hovedsagen omhandlede kontraktvilkår, der nøjagtigt fastsætter størrelsen af de administrationsudgifter og et udbetalingsgebyr, som forbrugeren skal afholde, den metode, der er anvendt ved beregningen af administrationsudgifterne og udbetalingsgebyret, samt tidspunktet for, hvornår disse beløb skal betales, ligeledes skal specificere alle de tjenesteydelser, der leveres som modydelse for de pågældende beløb. |
2) |
Artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at et kontraktvilkår såsom det i hovedsagen omhandlede, der vedrører udgifter til administration af en låneaftale, og som ikke gør det muligt utvetydigt at identificere de konkrete tjenesteydelser, der leveres som modydelse for disse udgifter, til trods for kravene om god tro principielt ikke bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren. |