Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. juli 2019 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-543/17) (1)

(Traktatbrud - artikel 258 TEUF - foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation - direktiv 2014/61/EU - manglende gennemførelse og/eller meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger - artikel 260, stk. 3, TEUF - påstand om betaling af en daglig tvangsbøde - beregning af tvangsbødens størrelse)

(2019/C 305/04)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Hottiaux, C. Cattabriga, L. Nicolae, G. von Rintelen og R. Troosters, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved først ved P. Cottin, C. Pochet, J. Van Holm og L. Cornelis, derefter ved P. Cottin og C. Pochet, som befuldmægtigede, bistået af avocats P. Vernet, S. Depré og M. Lambert de Rouvroit, samt A. Van Acker og N. Lollo, sagkyndige)

Intervenienter til støtte sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (først ved T. Henze og S. Eisenberg, derefter ved S. Eisenberg, som befuldmægtigede), Republikken Estland (ved N. Grünberg, som befuldmægtiget), Irland (ved M. Browne, G. Hodge og A. Joyce, som befuldmægtigede, bistået af G. Gilmore, BL, og P. McGarry, SC), Kongeriget Spanien (først ved A. Gavela Llopis og A. Rubio González, derefter ved A. Rubio González, som befuldmægtigede) Den Franske Republik (ved E. de Moustier, C. David, A.-L. Desjonquères, I. Cohen og B. Fodda og D. Colas, som befuldmægtigede), Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Fiorentino), Republikken Litauen (først ved G. Taluntytė, L. Bendoraitytė og D. Kriaučiūnas, derefter ved L. Bendoraitytė, som befuldmægtigede), Ungarn (ved M.Z. Fehér, G. Koós og Z. Wagner, som befuldmægtigede), Republikken Østrig (ved G. Hesse, G. Eberhard og C. Drexel, som befuldmægtigede) og Rumænien (ved C.-R. Canțăr, R.I. Hațieganu og L. Lițu, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, idet det ved udløbet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse af 30. september 2016, som forlænget af Europa-Kommissionen, ikke havde vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og a fortiori ikke havde givet Kommissionen meddelelse om sådanne gennemførelsesforanstaltninger.

2)

Kongeriget Belgien fortsætter delvist traktatbruddet, idet den på tidspunktet for Domstolens undersøgelse af de faktiske omstændigheder stadig ikke for så vidt angår hovedstadsregionen Bruxelles har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af artikel 2, stk. 7-9 og 11, artikel 4, stk. 5, samt artikel 8 i direktiv 2014/61 i national ret og a fortiori ikke har givet Kommissionen meddelelse om sådanne gennemførelsesforanstaltninger.

3)	I tilfælde af, at det i punkt 2 fastslåede traktatbrud fortsat består på datoen for afsigelsen af denne dom, pålægges Kongeriget Belgien at betale Kommissionen en tvangsbøde på 5 000 EUR pr. dag fra denne dato, og indtil dette traktatbrud ophører.

4)	Kongeriget Belgien betaler sagsomkostningerne.

5)	Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Litauen, Ungarn, Republikken Østrig og Rumænien bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 374 af 6.11.2017.