Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. marts 2019 — Eesti Pagar AS mod Ettevõtluse Arendamise Sihtasutus og Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tallinna Ringkonnakohus — Estland)

(Sag C-349/17) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - forordning (EF) nr. 800/2008 (generel gruppefritagelsesforordning) - artikel 8, stk. 2 - støtte med tilskyndelsesvirkning - begrebet »projektet påbegyndes« - de nationale myndigheders beføjelser - ulovlig støtte - ingen afgørelse fra Europa-Kommissionen eller fra en national ret - de nationale myndigheders pligt til på eget initiativ at tilbagesøge ulovlig støtte - retsgrundlag - artikel 108, stk. 3, TEUF - det almindelige EU-retlige princip om beskyttelse af den berettigede forventning - den kompetente nationale myndigheds afgørelse om tildeling af støtte i medfør af forordning nr. 800/2008 - kendskab til omstændigheder, der udelukker støtteansøgningen fra støtteberettigelse - berettiget forventning skabt - foreligger ikke - forældelse - støtte, der medfinansieres af en strukturfond - relevante retsforskrifter - forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - nationale bestemmelser - renter - pligt til at opkræve renter - retsgrundlag - artikel 108, stk. 3, TEUF - relevante retsforskrifter - nationale bestemmelser - effektivitetsprincippet)

(2019/C 148/03)

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Tallinna Ringkonnakohus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eesti Pagar AS

Sagsøgte: Ettevõtluse Arendamise Sihtasutus og Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium

Konklusion

Artikel 8, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til [artikel 107 TEUF og 108 TEUF] (generel gruppefritagelsesforordning) skal fortolkes således, at »gennemførelsen af projektet eller aktiviteten« som omhandlet i denne bestemmelse er blevet påbegyndt, når den første bestilling af udstyr til dette projekt eller denne aktivitet er gennemført ved indgåelse af en ubetinget og juridisk bindende forpligtelse inden indgivelsen af støtteansøgningen, uanset størrelsen af de eventuelle omkostninger til at ophæve kontrakten.

Artikel 108, stk. 3, TEUF skal fortolkes således, at denne bestemmelse forpligter den nationale myndighed til på eget initiativ at tilbagesøge støtte, som den har tildelt i medfør af forordning nr. 800/2008, når myndigheden efterfølgende fastslår, at de i denne forordning fastsatte betingelser ikke var opfyldt.

3)	EU-retten skal fortolkes således, at en national myndighed, når den tildeler støtte under urigtig anvendelse af forordning nr. 800/2008, ikke kan skabe en berettiget forventning hos støttemodtageren om, at denne støtte er lovlig.

EU-retten skal fortolkes således, at når en national myndighed har tildelt støtte inden for rammerne af en strukturfond under urigtig anvendelse af forordning nr. 800/2008, er den gældende forældelsesfrist for tilbagesøgningen af den ulovlige støtte den firårige forældelsesfrist fastsat i artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, hvis betingelserne fastsat i denne forordning er opfyldt, og ellers den i gældende national ret fastsatte frist.

EU-retten skal fortolkes således, at en national myndighed, når den på eget initiativ tilbagesøger støtte, som den med urette har tildelt i medfør af forordning nr. 800/2008, er forpligtet til at opkræve renter fra støttemodtageren i overensstemmelse med reglerne i gældende national ret. I denne forbindelse kræver artikel 108, stk. 3, TEUF, at disse regler gør det muligt at sikre en fuldstændig tilbagebetaling af den ulovlige støtte, og at støttemodtageren bl.a. pålægges at betale renter for hele den periode, hvor den pågældende modtog denne støtte, og til en sats, der svarer til den sats, som ville være blevet anvendt, hvis denne havde måttet låne den pågældende støtte på markedet i den nævnte periode.

(1) EUT C 269 af 14.8.2017.