Sag C-250/17: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 6. juni 2018 — Virgílio Tarragó da Silveira mod Massa Insolvente da Espírito Santo Financial Group, SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal de Justiça — Portugal) (Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i civile sager — insolvensbehandling — forordning (EF) nr. 1346/2000 — artikel 15 — insolvensbehandlingens virkninger for verserende retssager om et aktiv eller en rettighed i massen — begrebet »verserende retssager« — anerkendelsessøgsmål vedrørende eksistensen af en fordring)

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 6. juni 2018 — Virgílio Tarragó da Silveira mod Massa Insolvente da Espírito Santo Financial Group, SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supremo Tribunal de Justiça — Portugal)

(Sag C-250/17) ( 1 )

»(Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i civile sager — insolvensbehandling — forordning (EF) nr. 1346/2000 — artikel 15 — insolvensbehandlingens virkninger for verserende retssager om et aktiv eller en rettighed i massen — begrebet »verserende retssager« — anerkendelsessøgsmål vedrørende eksistensen af en fordring)«

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal de Justiça

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Virgílio Tarragó da Silveira

Sagsøgt: Massa Insolvente da Espírito Santo Financial Group, SA

Konklusion

Artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om insolvensbehandling skal fortolkes således, at den finder anvendelse på retssager, der verserer for en ret i en medlemsstat, hvori der er nedlagt påstand om, at skyldneren tilpligtes at opfylde sin betalingsforpligtelse vedrørende et ubetalt beløb i henhold til en aftale om levering af tjenesteydelser og at betale erstatning for manglende opfyldelse af denne forpligtelse, i et tilfælde, hvor skyldneren er erklæret insolvent i forbindelse med en insolvensbehandling, der er indledt i en anden medlemsstat, og hvor denne insolvenserklæring omfatter hele skyldnerens formue.

( 1 ) – EUT C 239 af 24.7.2017.