9.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 123/6


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 8. februar 2018 — Lloyd’s of London mod Agenzia Regionale per la Protezione dell’Ambiente della Calabria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale Calabria — Italien)

(Sag C-144/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - artikel 49 TEUF og 56 TEUF - direktiv 2004/18/EF - udelukkelsesgrunde for deltagelse i en udbudsprocedure - forsikringstjenester - deltagelse af flere syndikater af Lloyd’s of London i samme udbudsprocedure - bud underskrevet af Lloyd’s of Londons generalagent for det pågældende land - gennemsigtighedsprincippet, ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling - proportionalitet))

(2018/C 123/07)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale Calabria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lloyd’s of London

Sagsøgt: Agenzia Regionale per la Protezione dell’Ambiente della Calabria

Konklusion

Gennemsigtighedsprincippet, ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, som følger af artikel 49 TEUF og 56 TEUF og er indeholdt i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som ikke giver mulighed for at udelukke to af Lloyd’s syndikater fra at deltage i samme offentlige udbud af forsikringstjenester, alene fordi begge deres bud er underskrevet af Lloyd’s generalagent for denne medlemsstat, men som derimod giver mulighed for at udelukke dem, hvis det på grundlag af uigendrivelige beviser fremstår, at deres bud ikke er udarbejdet uafhængigt.


(1)  EUT C 213 af 3.7.2017.