3.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 436/9


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 4. oktober 2018 — Komisia za zashtita na potrebitelite mod Evelina Kamenova (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Varna — Bulgarien)

(Sag C-105/17) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 2005/29/EF - artikel 2, litra b) og d) - direktiv 2011/83/EU - artikel 2, nr. 2) - begreberne »erhvervsdrivende« og »virksomheders handelspraksis«))

(2018/C 436/09)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad — Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Komisia za zashtita na potrebitelite

Sagsøgt: Evelina Kamenova

Procesdeltager: Okrazhna prokuratura — Varna

Konklusion

Artikel 2, litra b) og d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«), og artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, skal fortolkes således, at en fysisk person, som på et websted offentliggør et vist antal annoncer om salg af nye og brugte varer på samme tid, således som sagsøgte i hovedsagen har gjort, ikke vil kunne kvalificeres som »erhvervsdrivende«, og at en sådan aktivitet kun kan udgøre en »handelspraksis«, hvis denne person udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøver et liberalt erhverv, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve under hensyntagen til alle relevante omstændigheder i det enkelte tilfælde.


(1)  EUT C 144 af 8.5.2017.