Sag T-849/16
PGNiG Supply & Trading
mod
Europa-Kommissionen
»Annullationssøgsmål – det indre marked for naturgas – direktiv 2009/73/EF – Kommissionens afgørelse om ændring af betingelserne for fravigelse af de EU-retlige regler med hensyn til udnyttelse af OPAL-gasrørledningen for så vidt angår tredjepartsadgang og takstbestemmelser – ikke umiddelbart berørt – afvisning»
Sammendrag – Rettens kendelse (Første Afdeling) af 14. december 2017
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – Kommissionens afgørelse om ændring af betingelserne for fravigelse af de EU-retlige regler med hensyn til udnyttelse af en gasrørledning – ikke umiddelbart berørt – afvisning
(Art. 263, stk. 4, TEUF); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73, art. 36)
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – muligt at være individuelt berørt af en beslutning, der finder generel anvendelse – betingelser – Kommissionens afgørelse om ændring af betingelserne for fravigelse af de EU-retlige regler med hensyn til udnyttelse af en gasrørledning – søgsmål anlagt af et selskab, der konkurrerer med det selskab, som afgørelsen er rettet til – ikke individuelt berørt – afvisning
(Art. 263, stk. 4, TEUF); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73, art. 36)
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – begrebet regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF – enhver almengyldig retsakt med undtagelse af lovgivningsmæssige retsakter – Kommissionens afgørelse om ændring af betingelserne for fravigelse af de EU-retlige regler med hensyn til udnyttelse af en gasrørledning – ikke omfattet
(Art. 263, stk. 4, TEUF); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73, art. 36)
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter – retsakter, der ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger og vedrører sagsøgeren direkte – retsakt, som ikke i sig selv ændrer sagsøgerens situation – afvisning
(Art. 263, stk. 4 TEUF)
Kriteriet for, at en sagsøger anses for at være umiddelbart berørt, indebærer, at den anfægtede foranstaltning umiddelbart har indvirkning på den pågældendes retsstilling, og at foranstaltningen ikke overlader et skøn til adressaterne, der skal gennemføre den, men at gennemførelsen skal ske helt automatisk, udelukkende i medfør af de anfægtede regler og uden anvendelse af andre mellemkommende regler Det samme gælder, når adressaterne kun har en rent teoretisk mulighed for at undlade at efterkomme en EU-retsakt, og der ikke er nogen tvivl om, at de vil give retsakten virkninger efter dens indhold.
For så vidt angår en afgørelse fra Kommissionen om ændring af betingelserne for fravigelse af reglerne for udnyttelse af en gasrørledning, navnlig for så vidt angår tredjepartsadgang, efter et forslag fra den kompetente nationale myndighed i medfør af artikel 36 i direktiv 2009/73 om fælles regler for det indre marked for naturgas kan et konkurrerende selskab til det selskab, som er adressat for denne afgørelse, ikke anses for at være umiddelbart berørt af den pågældende afgørelse. Betingelsen om, at adressaterne ikke kan udøve noget skøn, er ikke opfyldt, eftersom den afgørelse fra den nationale myndighed, der gennemfører Kommissionens afgørelse, ikke er automatisk, da det er muligt for den nationale myndighed at undlade at gennemføre den foreslåede foranstaltning og muligt for afgørelsens adressat at undlade at efterkomme den.
(jf. præmis 31-33)
Andre personer end en beslutnings adressat kan kun gøre gældende, at de berøres individuelt, hvis beslutningen rammer dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som adressaten. Når den anfægtede retsakt i øvrigt berører en gruppe personer, som var identificerede eller kunne identificeres på tidspunktet for vedtagelsen af retsakten og på grundlag af kriterier, som er specifikke for medlemmerne af denne gruppe, kan disse antages at være individuelt berørt af denne retsakt, da de indgår i en sluttet gruppe af erhvervsdrivende.
Selv hvis det for så vidt angår en afgørelse fra Kommissionen i medfør af artikel 36 i direktiv 2009/73 om de fælles regler for det indre marked for naturgas, der ændrer de betingelser, hvorunder operatøren af en bestemt gasrørledning, skal give tredjemand adgang til gas, antages, at denne ændring i et specifikt tilfælde har økonomiske følger, bl.a. som følge af en stigning af mængden af den gas, der transporteres gennem denne gasrørledning, og således forringer den pågældende selskabs konkurrenceevne i forhold til de virksomheder, der er knyttet til driften af gasrørledningen, på engros- og detailmarkedet for gas i en medlemsstat, vil dette berøre alle de økonomiske aktører, der er aktive i denne sektor, og ikke kun det pågældende selskab.
Den omstændighed, at et selskab tilhører en sluttet kreds af aktører på markedet for handel med og transmission af gas i en medlemsstat, individualiserer således ikke dette selskab med hensyn til de fastsatte betingelser for udnyttelse af en gasrørledning mellem denne medlemsstat og en anden medlemsstat.
Dette selskab er derfor ikke individuelt berørt af Kommissionens afgørelse.
(jf. præmis 37-39, 42, 44 og 46)
Ved fastlæggelsen af en retsakts rækkevidde skal det undersøges, om den pågældende retsakt berører bestemte personer individuelt. I denne forbindelse bør Unionens retsinstanser med henblik på at fastslå rækkevidden af en retsakt ikke stille sig tilfreds med den officielle benævnelse af en retsakt, men skal i første omgang tage hensyn til dens formål og indhold. En beslutning, der har en medlemsstat som adressat, er således en almengyldig retsakt, hvis den vedrører objektivt fastlagte situationer og har retsvirkning over for generelt og abstrakt afgrænsede personkredse.
For så vidt angår en afgørelse fra Kommissionen i medfør af artikel 36 i direktiv 2009/73 om de fælles regler for det indre marked for naturgas, der ændrer de betingelser, hvorunder operatøren af en bestemt gasrørledning skal give tredjemand adgang til gas, kan denne afgørelse ikke anses for at være en almengyldig retsakt og er dermed ikke en regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF.
Afgørelsen vedrører kun et individuelt og konkret forhold, nemlig betingelserne for et selskabs udnyttelse af en del af en gasrørledning. Navnlig kan de økonomiske konsekvenser, som denne afgørelse eventuelt kan få for andre aktører i sektoren for transmission og afsætning af gas end det pågældende selskab, ikke betragtes som en retsvirkning over for en generelt og abstrakt afgrænset personkreds.
(jf. præmis 49, 50 og 53)
Begrebet »regelfastsættende retsakter, der berører [enhver fysisk eller juridisk person] umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger« som omhandlet i artikel 263, stk. 4, tredje led, TEUF, skal fortolkes i lyset af formålet med denne bestemmelse, som ifølge dens tilblivelseshistorie består i at forhindre, at en borger, hvis retsstilling ændres direkte af en retsakt, fratages en effektiv domstolsbeskyttelse i forhold til denne retsakt.
I lyset af dette formål synes artikel 263, stk. 4, tredje led, TEUF dog kun at finde anvendelse, hvis den anfægtede retsakt i sig selv, dvs. uafhængigt af enhver gennemførelsesforanstaltning, ændrer sagsøgerens retsstilling. Når sagsøgerens retsstilling ikke ændres, er dette således tilstrækkeligt til at konkludere, at artikel 263, stk. 4, tredje led, TEUF ikke finder anvendelse, uden at det i dette tilfælde er nødvendigt at efterprøve, om denne retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger med hensyn til sagsøgeren.
(jf. præmis 54)