Rettens kendelse (Tredje Afdeling) af 23. januar 2018 –
Campailla mod Den Europæiske Union

(Sag T-759/16)

»Erstatningssøgsmål – regler for institutionerne – Den Europæiske Unions ansvar – afgørelser afsagt af Retten og af Domstolen – Rettens afgørelse om afvisning – appel afvist som følge af manglende repræsentation – åbenbart, at sagen skal afvises«

1. 

Retslig procedure–stævning–formkrav–fastlæggelse af søgsmålets genstand–kort fremstilling af søgsmålsgrundene–stævning med påstand om erstatning for skade forårsaget af en af Unionens institutioner–stævning med påstand om erstatning uden præcisering heraf–afvisning

[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 76, litra d)]

(jf. præmis 23-25 og 28)

2. 

Retslig procedure–stævning–formkrav–kort fremstilling af søgsmålsgrundene–ingen fremstilling af retlige søgsmålsgrunde i stævningen–henvisning til samtlige bilag til stævningen–afvisning

[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 76, litra d)]

(jf. præmis 30)

3. 

Ansvar uden for kontraktforhold–betingelser–ulovlighed–tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten–Unionens retsinstansers tilsidesættelse inden for rammerne af en afgørelse, der kan appelleres–udelukket–undtagelse–tilstedeværelse af alvorlige retslige funktionsforstyrrelser

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 33)

4. 

Appel–formaliteten–Domstolens Justitskontors bekræftelse af modtagelse–akt, der ikke udgør en afgørelse om antagelse til realitetsbehandling

(Statutten for Domstolen, art. 56)

(jf. præmis 34)

5. 

Appel–formaliteten–indgivelse af en stævning, der er behæftet med formelle mangler–forpligtelse for Domstolens Justitskontor til at underrette sagsøgeren herom–foreligger ikke

(jf. præmis 36)

Angående

Søgsmål anlagt på grundlag af artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af kendelse af 6. oktober 2011, Campailla mod Kommissionen (C-265/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2011:644).

Konklusion

1) 

Sagen afvises.

2) 

Massimo Campailla bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Union, repræsenteret ved Den Europæiske Unions Domstol, afholdte omkostninger.