Sag T-170/16

Guardian Glass España, Central Vidriera, SLU

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – statsstøtte – skattefordele, der indrømmes af en lokal myndighed i en medlemsstat – støtteordning, der erklæres uforenelig med det indre marked – afgørelsens gennemførelse – forpligtelse til at kontrollere støttemodtagernes individuelle situation – Kommissionens manglende stillingtagen – akt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål – afvisning«

Sammendrag – Rettens kendelse (Første Afdeling) af 11. oktober 2017

  1. Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – bedømmelse af disse virkninger ud fra retsaktens indhold – hensyntagen til adressaterne for retsaktens opfattelse af akten – udelukket

    (Art. 263, stk. 1, TEUF)

  2. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – samlet gennemgang af en støtteordning – lovlig

    (Art. 107, stk. 3, TEUF og art. 108 TEUF)

  3. Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – forpligtelse – gennemførelsesvanskeligheder – Kommissionens stillingtagen til de af medlemsstaten foreslåede gennemførelsesforanstaltninger – bindende karakter – foreligger ikke

    (Art. 108, stk. 2, TEUF)

  4. Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – hensyntagen til retsaktens form – grænser

    (Art. 263, stk. 1, TEUF)

  1.  Ved afgørelsen af, om en retsakt har bindende retsvirkninger som omhandlet i artikel 263, stk. 1, TEUF, skal vægten lægges på denne retsakts indhold. Spørgsmålet, om der foreligger sådanne virkninger, skal afgøres ud fra den pågældende retsakts indhold og kan ikke fastslås på grundlag af andre omstændigheder, herunder navnlig adressaternes opfattelse heraf. En sådan opfattelse vil i sagens natur være af subjektiv karakter. Betingelserne for at antage et søgsmål til realitetsbehandling kan imidlertid ikke afhænge af omstændigheder, som kan variere alt efter, om der er tale om myndigheder, virksomheder eller enkeltpersoner.

    (jf. præmis 68, 114 og 115)

  2.  Kommissionen er i forbindelse med en støtteordning ikke forpligtet til at foretage en undersøgelse af den støtte, der i hvert enkelt individuelt tilfælde er tildelt i henhold til denne ordning. Den kan tage stilling til den omhandlede støtteordnings generelle kendetegn uden at skulle undersøge hver eneste anvendelse af denne ordning. Når Kommissionen træffer afgørelse på grundlag af en generel og abstrakt gennemgang af en statsstøtteordning, som den finder uforenelig med det indre marked, og bestemmer, at der skal ske tilbagesøgning af den støtte, der er modtaget i henhold til denne ordning, påhviler det medlemsstaten at undersøge situationen for hver af de pågældende virksomheder ved en sådan tilbagesøgningsforanstaltning.

    (jf. præmis 70 og 71)

  3.  Hvis en medlemsstat støder på uforudsete og uforudsigelige vanskeligheder ved gennemførelsen af en afgørelse på statsstøtteområdet, skal den rette henvendelse til Kommissionen. Skrivelser, som Kommissionen sender til de nationale myndigheder med henblik på at gennemføre en afgørelse fra Kommissionen, som erklærer en støtteordning ulovlig og uforenelig med det indre marked og anordner tilbagebetaling af den pågældende støtte, men ikke identificerer de enkelte modtagere af denne støtte og ikke fastlægger de nøjagtige beløb, der skal tilbagesøges, er uden bindende virkning. Kommissionen giver i denne forbindelse alene udtryk for sin holdning til, hvorvidt de gennemførelsesforanstaltninger, som den pågældende medlemsstat har foreslået, er acceptable ud fra et EU-retligt synspunkt, henset til de vanskeligheder, som denne medlemsstat er stødt på.

    (jf. præmis 72, 74 og 75)

  4.  En retsakts form er principielt uden betydning for, om et annullationssøgsmål kan fremmes til realitetsbehandling. Det undgås således, at den form eller benævnelse, som ophavsmanden giver retsakten, fører til, at retsakten ikke kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål, selv om den reelt har retsvirkninger. Det kan til gengæld tages i betragtning, i hvilken form en retsakt er vedtaget, når formen kan bidrage til at fastslå dens karakter.

    Hvad i denne henseende angår en akt, der er udformet som et udateret og ikke-underskrevet brev, der ikke bærer Kommissionens brevhoved, fremstår denne akt som et uformelt dokument, som ikke opfylder de formkrav, der normalt anvendes af en institution, når den vedtager en retsakt, der har til virkning eller til formål at afføde retsvirkninger. Den anfægtede akts manglende bindende retsvirkninger, hvilket følger af dens indhold, bekræftes af den form, hvori den er vedtaget.

    (jf. præmis 85-89 og 92)