Rettens kendelse (Appelafdelingen) af 3. maj 2017 –
De Nicola mod EIB

(Sag T-59/16 P)

»Appel – personalesag – ansatte i EIB – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesåret 2012 – retlige fejl – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

1.	Appel–anbringender–anbringender, som åbenbart ikke kan antages til realitetsbehandling eller åbenbart er ugrundede–afvisning eller forkastelse, når som helst, ved begrundet kendelse, uden mundtlig forhandling (Rettens procesreglement, art. 208) (jf. præmis 10)

2.	Appel–søgsmålsinteresse–betingelse–appel, der kan medføre en fordel for den part, som har iværksat appellen (Statutten for Domstolen, bilag I, art. 9) (jf. præmis 14)

3.	Appel–anbringender–anbringende mod en doms præmis, der ikke er nødvendig som begrundelse for domskonklusionen–anbringende uden betydning (Art. 257 TEUF; Statutten for Domstolen, bilag I, stk. 9) (jf. præmis 26)

Angående

Appel af dom afsagt af Personaleretten (enedommer) den 18. december 2015, De Nicola mod EIB (F-9/14, EU:F:2015:163), med påstand om delvis ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Carlo De Nicola bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) afholdte omkostninger i forbindelse med appelsagen.