27.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 95/12


Sag anlagt den 21. december 2016 — Casual Dreams mod EUIPO — López Fernández (Dayaday)

(Sag T-900/16)

(2017/C 095/21)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Casual Dreams, SLU (Manresa, Spanien) (ved advokat A. Tarí Lázaro)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Miguel Ángel López Fernández (Fuensalida, Spanien)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Miguel Ángel López Fernández

Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke indeholdende ordbestanddelen »Dayaday« — registreringsansøgning nr. 13 243 563

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 6. oktober 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 375/2016-2)

Påstande

Afgørelse truffet den 6. oktober 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 375/2016-2) annulleres, for så vidt som den delvis forkastede klagen over afgørelse af 17. december 2015 nr. B 2 469 545 fra indsigelsesafdelingen ved EUIPO.

Den af Miguel Ángel López Fernández indgivne EU-varemærkeregistreringsansøgning nr. 13 243 563 for alle varer i klasse 9 og en del af varerne i klasse 16 og 24 afslås, for så vidt som Andet Appelkammer ikke har givet medhold i klagen.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse delvist på grundlag af EU-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 5, for så vidt som den stadfæstede afvisningen af indsigelsen for varerne i klasse 9, 16 og 24, og sagen hjemvises til appelkammeret til fornyet behandling i det hele, herunder den relative ugyldighedsgrund, der er indeholdt i den nævnte artikel.

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger forbundet med sagens behandling for sappelkammeret.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning nr. 207/2009.