20.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 53/29


Sag anlagt den 7. november 2016 — Salehi mod Kommissionen

(Sag T-773/16)

(2017/C 053/36)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Dominik Salehi (Bremen, Tyskland) (ved advokat C. Drews)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at sagsøgte har tilsidesat artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 539/2001 (som ændret ved forordning (EU) nr. 1289/2013), idet den har undladt dels at træffe de i den nævnte bestemmelse fastsatte foranstaltninger, som sagsøgeren har anmodet om i skrivelse af 1. juli 2016 og 16. september 2016, dels at tilsende sagsøgeren en meddelelse.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af gensidighedsprincippet gennem den strenge anvendelse af Visa Waiver Improvement and Terrorist Travel Prevention Act of 2015.

2.

Andet anbringende om sagsøgtes passivitet.

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke har truffet foranstaltninger i henhold til artikel 1, stk. 4, litra e), nr. i), i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT 2001, L 81, s. 1).