16.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 14/39

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1328 af 29. juli 2016 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i bl.a. Den Russiske Føderation, offentliggjort i EUT L 210 af 4. august 2016, annulleres i sin helhed, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at Kommissionen tilsidesatte grundforordningens (1) artikel 18, antidumpingaftalens (2) artikel 6.8 og bilag II til denne, da den anså sagsøgeren for en delvist ikke-samarbejdsvillig producent og anvendte faktiske oplysninger, som denne institution rådede over, samt at den foretog et åbenbart urigtigt skøn. Ydermere var konsekvenserne af delvist manglende samarbejdsvillighed ifølge sagsøgeren åbenbart upassende i lyset af de begrænsede konstaterede mangler.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen tilsidesatte sagsøgerens ret til at blive hørt og ret til forsvar ved at begrænse sagsøgerens muligheder for at forsvare sig imod Kommissionens ugunstige afgørelse. Ifølge sagsøgeren forkastede/overså Kommissionen reelt enhver yderligere oplysning eller ethvert yderligere argument fra sagsøgeren vedrørende dennes status som delvist ikke-samarbejdsvillig.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Kommissionen ikke fastsatte en korrekt dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 12, efter den havde tilsidesat artikel 2, stk. 3 og 4, fejlfortolket artikel 2, stk. 9, og foretaget åbenbart urigtige skøn, samt at Kommissionen undlod at foretage en rimelig sammenligning i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Kommissionen tilsidesatte grundforordningens artikel 3, stk. 2 og 5, og antidumpingaftalens artikel 3.1, samt at den gengav de beviser, den havde fået forelagt, forkert og foretog åbenbart urigtige skøn ved at foretage en urigtig bedømmelse af skadesindikatorerne og ved ikke at gennemføre en objektiv undersøgelse af EU-erhvervsgrenens situation. Kommissionen støttede sig ifølge sagsøgeren alene på udvalgte økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation og så bort fra nøgleindikatorer, der ville have vist en anderledes og mere positiv situation for EU-erhvervsgrenen. Sagsøgeren har yderligere anført, at Kommissionen valgte en partisk fremgangsmåde, der støttede dens konklusioner vedrørende skaden, og at den gengav de beviser, den havde fået forelagt, forkert ved at undlade at undersøge de »frie« og »bundne« markeder for det pågældende produkt som helhed og samlet for alle indikatorer, og ved at vælge at foretage en separat »vurdering af tre områder«, hvilket fordrejede den samlede vurdering.

5.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at Kommissionen tilsidesatte grundforordningens artikel 3, stk. 7, idet den foretog en fejlvurdering af årsagsforbindelsen mellem angivelig dumpingimport og EU-erhvervsgrenens situation. Sagsøgeren har yderligere anført, at Kommissionen tilsidesatte sin forpligtelse til ikke at henføre andre skadevoldende faktorer til den angivelige dumpingimport, og at den overså andre faktorer, som tilsammen og hver for sig var i stand til at bryde årsagsforbindelsen.

6.

Med det sjette anbringende gøres det gældende, at Kommissionen fastsatte skadestærsklen fejlagtigt og derved tilsidesatte grundforordningens artikel 2, stk. 9, og artikel 9, stk. 4, og foretog et åbenbart urigtigt skøn. Navnlig fastsatte Kommissionen ifølge sagsøgeren en urimelig og overdreven fortjenstmargen for EU-erhvervsgrenen og foretog et åbenbart urigtigt skøn ved — i skadesmargenøjemed og ved analogi — at anvende justeringen for rimelige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og en fortjeneste for en ikke forretningsmæssigt forbundet importør som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 9.