Sag anlagt den 27. september 2016 — CJ mod ECDC

(Sag T-692/16)

(2016/C 441/31)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: CJ (Agios Stefanos, Grækenland) (ved advokat V. Kolias)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af den anfægtede afgørelse og som en følge heraf tilpligtes ECDC at betale sagsøgeren den løn, han ville have modtaget fra den 1. maj 2012 til den 31. december 2014, hvis han var forblevet i ECDC’s tjeneste, hvilket beløb sagsøgeren foreløbigt, i afventning af en specifikation fra ECDC, har opgjort til 140 000 EUR, med tillæg af renter efter den lovbestemte sats.

—	ECDC tilpligtes at betale ham et beløb på 13 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk tab.

—	ECDC tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført to anbringender.

Første anbringende er, at ECDC tilsidesatte artikel 266 TEUF ved at opfylde Personalerettens dom i de forenede sager F-159/12 og F-161/12, CJ mod ECDC, forkert, idet det navnlig gøres gældende at:

—	ECDC henset til en uigenkaldelig ændring af væsentlige omstændigheder med urette tillagde den anfægtede afgørelse tilbagevirkende kraft.

—	ECDC tilsidesatte proportionalitetsprincippet, eftersom den anfægtede afgørelse hverken var egnet til eller nødvendig for at nå det mål, der blev forfulgt med den annullerede opsigelse i 2012.

—	ECDC anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at bortse fra den ansættelsesmæssige svindel, der blev begået af lederen af ECDC’s juridiske tjeneste.

—	ECDC tilsidesatte vedtægtens artikel 22a, stk. 3, ved at afskedige sagsøgeren som en reaktion på hans rapportering, in tempore non suspecto kort før hans afskedigelse, af faktiske omstændigheder, som rejste mistanke om mangelfuld økonomisk forvaltning i ECDC.

2.	Andet anbringende vedrører et krav om tilkendelse af erstatning for det ikke-økonomiske tab, der er forvoldt ved ECDC’s tilsidesættelse af artikel 266 TEUF og ved dets udtalelse om, at sagsøgeren søgte at fremme nepotisme.