31.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 402/48

—

Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgerne gives medhold.

—

Den anfægtede afgørelse annulleres (1), og der træffes afgørelse om, i) at godkendelsen af aktivstoffet isoproturon (IPU) skal forlænges, eller alternativt om, ii) at vurderingen af fornyelsen af IPU’s godkendelse henvises til sagsøgte med henblik på fornyet overvejelse og, at alle relevante frister i henhold til forordningen om plantebeskyttelsesmidler (PPPR) og dens gennemførelsesforordninger suspenderes for at gøre det muligt at anvende en passende tidsramme for vedtagelse af en ny afgørelse om fornyelse af IPU.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at der er foretaget åbenbart urigtige skøn. IPU blev i henhold til ottende, niende og tiende betragtning til den anfægtede afgørelse forbudt under henvisning til (i) den risiko, som følger af en eksponering for en metabolit i grundvandet, (ii) den risiko, som det udgør for fugle, pattedyr og vandorganismer, og (iii) den foreslåede klassificering af IPU som et reproduktionstoksisk stof i kategori 2. Alle de bekymringer, som den anfægtede afgørelse er baseret på, er imidlertid behæftet med formelle og/eller materielle fejl og undlader at tage hensyn til oplysninger, som sagsøgerne har fremlagt.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af proceduren i CLP-forordning (EF) nr. 1272/2008 (2) — en handling ultra vires. Ved at foreslå, at IPU klassificeres som et reproduktionstoksisk stof, og ved at lægge dette forslag til grund for begrundelsen af afslaget på fornyelsen af godkendelsen af IPU har sagsøgte tilsidesat både CLP-forordningen og forordning (EF) nr. 1107/2009 (3) om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og dermed handlet ultra vires.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar og princippet om god forvaltningsskik. Adfærden hos den rapporterende medlemsstat (RMS), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Kommissionen har individuelt og kollektivt tilsidesat sagsøgernes ret til at blive hørt og deres ret til forsvar ved at fratage dem en retfærdig rettergang. Navnlig, og på trods af gentagne og proaktive forsøg på at kontakte RMS og EFSA, modtog sagsøgerne ikke rettidige tilbagemeldinger. Desuden er der ikke blevet taget hensyn til bemærkninger, som sagsøgerne har fremsat.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet. Selv om Kommissionen anlagde en streng vurdering med hensyn til IPU (baseret på åbenbart urigtige skøn og åbenbare proceduremæssige fejl), gjorde Kommissionen ikke dette i forbindelse med lignende situationer/tidligere afgørelser vedrørende stoffer, der gav anledning til lignende bekymringer, hvilket udgør en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

5.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Ved ikke at vælge mindre indgribende foranstaltninger, med hvilke de samme mål kunne være blevet nået (f.eks. godkendelse undergivet betingelser, der skal vurderes på medlemsstatsplan, eller undergivet indgivelse af bekræftende data på EU-plan i henhold til PPPR’s artikel 6), og ved i stedet at forbyde IPU har Kommissionen tilsidesat proportionalitetsprincippet.