10.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/16


Sag anlagt den 29. juli 2016 — Intercontinental Exchange Holdings mod EUIPO (BRENT INDEX)

(Sag T-430/16)

(2016/C 371/18)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Intercontinental Exchange Holdings, Inc. (Atlanta, Georgia, De Forenede Stater) (ved advokat P. Heusler)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »BRENT INDEX« — registreringsansøgning nr. 14 284 947

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 2. juni 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 8/2016-4)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009.