19.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 343/41


Sag anlagt den 14. juli 2016 — Vorarlberger Landes- und Hypothekenbank mod SRB

(Sag T-377/16)

(2016/C 343/54)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Vorarlberger Landes- und Hypothekenbank AG (Bregenz, Østrig) (ved advokat G. Eisenberger)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgerens påstande

»Decision of the Executive Session of the Board of 20 May 2016 on the adjustment of the 2016 ex-ante contributions to the Single Resolution Fund supplementing the Decision of the Executive Session of the Board of 15 April 2016 on the 2016 ex-ante contributions of the Single Resolution Fund (SRB/ES/SRF/2016/13)« og den første afgørelse af angiveligt 15. april 2016, som åbenbart er uløseligt knyttet til afgørelsen af 20. maj 2016, annulleres.

Subsidiært annulleres »Decision of the Executive Session of the Board of 20 May 2016 on the adjustment of the 2016 ex-ante contributions to the Single Resolution Fund supplementing the Decision of the Executive Session of the Board of 15 April 2016 on the 2016 ex-ante contributions of the Single Resolution Fund (SRB/ES/SRF/2016/13)«, for så vidt som den bestemmer, at tilbagebetalingen af for meget betalte bidrag i forbindelse med fastsættelsen af bidrag til Den Fælles Afviklingsfond skal ske i 2017.

SRB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Første anbringende: Grov tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter som følge af manglende begrundelse af den anfægtede afgørelse.

2.

Andet anbringende: Grov tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter som følge af ufuldstændig offentliggørelse af den anfægtede afgørelse.

3.

Tredje anbringende: Sagsøgerens bidrag til Den Fælles Afviklingsfond for 2016 er blevet berigtiget i for ringe omfang.

4.

Fjerde anbringende: Det er retsstridigt først at tilbagebetale det for meget indbetalte bidrag i 2017.