27.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/26


Sag anlagt den 22. april 2016 – NG mod Det Europæiske Råd

(Sag T-193/16)

(2016/C 232/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: NG (Lesbos, Grækenland) (ved solicitor B. Burns)

Sagsøgt: Det Europæiske Råd

Sagsøgerens påstande

Aftalen mellem Det Europæiske Råd og Tyrkiet af 18. marts 2016 med overskriften »Erklæring fra EU og Tyrkiet, 18. marts 2016« annulleres.

Det Europæiske Råd tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at aftalen mellem Det Europæiske Råd og Tyrkiet af 18. marts 2016 med overskriften »Erklæring fra EU og Tyrkiet, 18. marts 2016« er uforenelig med EU’s grundlæggende rettigheder, herunder navnlig artikel 1, 18 og 19 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.

Andet anbringende om, at Tyrkiet ikke er et sikkert tredjeland som omhandlet i artikel 36 i direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (EUT L 326 af 13.12.2005, s. 13-34).

3.

Tredje anbringende om, at direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12-23), skulle have været gennemført.

4.

Fjerde anbringende om, at den anfægtede aftale faktisk er en bindende traktat eller »retsakt«, der har retsvirkninger for sagsøgeren, og at undladelsen af at overholde artikel 218 TEUF og/eller artikel 78, stk. 3, TEUF enten samlet eller særskilt gør den anfægtede aftale ugyldig.

5.

Femte anbringende om, at forbuddet mod kollektiv udvisning som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat.