—

Den af sagsøgeren ikke-offentliggjorte og mundtlige viljeserklæring — der er rettet mod indgåelsen af en aftale, som er bindende for aftaleparterne Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater — om fremgangsmåden for adgangen til dokumenter om forhandlingerne om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (de såkaldte TTIP-dokumenter) annulleres, subsidiært erklæres for uforenelig med EU-retten, idet det i henhold til denne viljeserklæring uden undtagelse efterfølgende forbydes, at medlemmerne af medlemsstaternes parlamenter ledsages af (sikkerhedsgodkendte) medarbejdere, herunder medarbejdere i politiske grupper, ved indsigten i dokumenterne i hertil indrettede TTIP-læsesale (jf. adgangsordningen, bilag III til Rådsdokument nr. 14029/15).

—

Kommissionens forudgående og ikke-offentliggjorte (mundtlige) afgørelse, der er rettet mod ovennævnte viljeserklæring om godkendelse af aftalen (herefter »godkendelsesafgørelsen«), annulleres, idet det i henhold til denne afgørelse uden undtagelse efterfølgende forbydes, at medlemmerne af medlemsstaternes parlamenter ledsages af (sikkerhedsgodkendte) medarbejdere, herunder medarbejdere i politiske grupper, ved indsigten i dokumenterne i hertil indrettede TTIP-læsesale.

—

Kommissionens (mundtlige) afgørelse, forbundet med indgåelsen af en aftale eller en ikke-bindende politisk forståelse med Amerikas Forenede Stater om en TTIP-adgangsordning, og hvori det fastsættes, at denne ordning er EU-retligt bindende, annulleres, idet det i henhold til denne afgørelse uden undtagelse efterfølgende forbydes, at medlemmerne af medlemsstaternes parlamenter ledsages af (sikkerhedsgodkendte) medarbejdere, herunder medarbejdere i politiske grupper, ved indsigten i dokumenterne i hertil indrettede TTIP-læsesale.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende om, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 10, stk. 3, andet punktum, TEU, sammenholdt med artikel 1, stk. 2, TEU.

Sagsøgerne har anført, at artikel 10, stk. 3, andet punktum, TEU indførte et objektivt og retligt krav, der er bindende for Unionen og dens organer, og hvorefter deres afgørelser skal træffes så åbent som muligt. Dette optimeringskrav, der er styrket i artikel 1, stk. 2, TEU, og som er rettet mod den størst mulige gennemsigtighed i forbindelse Unionens handlinger, kan ganske vist fraviges, i det omfang der i det konkrete tilfælde kan anføres en begrundelse i form af et legitimt mål i EU-retten, og begrænsningen i forbindelse med opnåelsen af dette mål er egnet, nødvendig og forholdsmæssig. Med hensyn til den omstændighed, at de nationale parlamentsmedlemmer nægtes muligheden for at kunne ledsages af sikkerhedsgodkendte medarbejdere i politiske grupper ved adgangen til TTIP-dokumenterne, ses sådanne grunde imidlertid ikke at foreligge.

Desuden kan der heller ikke anføres en begrundelse for, at EU-borgere ikke har adgang til TTIP-dokumenterne, således som disse er fremlagt i læsesalene.

Endvidere foreligger der en tilsidesættelse af artikel 10, stk. 3, andet punktum, TEU allerede af den grund, at Kommissionens TTIP-forhandlingsmandat omfatter genstande, som henhører under medlemsstaternes kompetence.

2.

Andet anbringende om, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 1, stk. 2, TEU af de i første anbringende nævnte grunde.