2.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/51


Sag anlagt den 22. februar 2016 — Murphy mod EUIPO — Nike Innovate

(Måleinstrumenter, -apparater og -anordninger)

(Sag T-90/16)

(2016/C 156/69)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Thomas Murphy (Blackrock, Irland) (ved Barrister N. Travers, SC, barrister J. Gormley og solicitor M. O’Connor)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nike Innovate CV (Beaverton, De Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede design: Nike Innovate CV

Det omtvistede design: EF-design »Måleinstrumenter, -apparater og -anordninger« — EF-design nr. 2 159 640-0002

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 19. november 2015 af Tredje Appelkammer ved EUIPO (sag R 736/2014-3)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender

Appelkammeret undlod at give sagsøgeren en retfærdig og passende adgang til at blive hørt.

Appelkammeret undlod at identificere den faktiske grad af designfrihed og graden af designbegrænsning og undlod i denne forbindelse at give en passende eller tilstrækkelig begrundelse for den anfægtede afgørelse.

Appelkammeret undlod at foretage en passende, indgående, faktisk korrekt og realistisk bedømmelse af helhedsindtrykket af de omtvistede design og derefter at anvende denne bedømmelse på disse design ved vurderingen af spørgsmålet om individuel karakter.