25.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 145/30

—

Artikel 1, 4, 5 og 6 i Kommissionens afgørelse af 23. juli 2014 i statsstøttesag SA.33961 (2012/C) (ex 2012/NN), hvori det blev fastslået, at Ryanair og Airport Marketing Services via et antal aftaler vedrørende Nîmes-Garons lufthavnen havde modtaget ulovlig statsstøtte, som var uforenelig med det indre marked, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at afgørelsen tilsidesætter artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, princippet om god forvaltningsskik og sagsøgernes ret til forsvar, idet Kommissionen undlod at give sagsøgerne aktindsigt i undersøgelsens sagsakter og undlod at give dem mulighed for effektivt at gøre deres synspunkter gældende.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen med urette tilregnede staten de omhandlede foranstaltninger.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen med urette fastslog, at midler tilhørende Veolia Transport Aéroport de Nîmes (VTAN), et af lufthavnens forvaltningsorganer, var statsmidler.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen undlod at anvende testen vedrørende den private operatør, der handler på markedsøkonomiske vilkår, korrekt. Kommissionen nægtede med urette at lægge en referenceanalyse til grund, hvilket ville have ført til en konstatering af, at der ikke forelå statsstøtte til fordel for sagsøgerne. Subsidiært gøres det gældende, at Kommissionen undlod at tilkende markedsføringstjenesterne en passende værdi, med urette forkastede rationalet bag lufthavnens beslutning om at købe sådanne ydelser, fejlagtigt forkastede den mulighed, at en del af markedsføringstjenesterne kunne være blevet købt til formål af almen interesse, fejlagtigt anså lufthavnens forvaltningsorgan le Syndicat Mixte pour l’aménagement et le dévelopment de l’aéroport de Nîmes — Alès — Camargue — Cévennes (SMAN) og dets privatejede operatør VTAN som en enkelt enhed, støttede sine konklusioner på ufuldstændige og uhensigtsmæssige data ved sin beregning af lufthavnens indtjening, så bort fra de netværkseksternaliteter, som lufthavnen kunne forvente at opnå ved sin forbindelse med Ryanair, og undlod at sammenligne de oplysninger, lufthavnen fremlagde, med oplysninger vedrørende en typisk, velfungerende lufthavn. Under alle omstændigheder har Kommissionen — selv hvis sagsøgerne havde modtaget en fordel — ikke godtgjort, at fordelen var selektiv.

5.

Med det femte anbringende gøres det subsidiært gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, og artikel 108, stk. 2, TEUF, idet Kommissionen foretog et åbenbart fejlskøn og begik en retlig fejl ved at fastslå, at støtten til Ryanair og Airport Marketing Services var lig med lufthavnens samlede marginale tab (som beregnet af Kommissionen) i stedet for den faktiske fordel for Ryanair og Airport Marketing Services. Kommissionen burde have undersøgt, i hvilket omfang den angivelige fordel faktisk var blevet videregivet til Ryanairs passagerer. Endvidere undlod Kommissionen at kvantificere den mulige konkurrencefordel, som Ryanair måtte have nydt via den angivelige støtte, og den undlod at give en passende forklaring på, hvorfor tilbagesøgning af det i afgørelsen angivne støttebeløb var nødvendigt for at sikre genetableringen af omstændighederne før tildelingen af støtten.