4.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 118/32

Sag anlagt den 26. januar 2016 — Republikken Litauen mod Kommissionen

(Sag T-34/16)

(2016/C 118/37)

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøger: Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas, R. Krasuckaitė og T. Orlickas, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2098 af 13. november 2015 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2015) 7716) annulleres, for så vidt som denne afgørelse foreskriver en finansiel korrektion på 1 113 589,65 EUR, der skal anvendes i forhold til Litauen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende, hvorved det gøres gældende, at artikel 52, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, sammenholdt med proportionalitetsprincippet, er blevet tilsidesat, for så vidt som Kommissionen ved sin afgørelse om at anvende en korrektion med en fast sats på 5 %:

—

undlod at tage hensyn til den omstændighed, at den konkrete og præcise skade, Den Europæiske Union var blevet påført, blev godtgjort ved den første og den fjerde tilsidesættelse, som Kommissionen fastslog. Kommissionen burde derfor i forhold til disse tilsidesættelser kun have pålagt en punktvis finansiel korrektion og burde endvidere ikke have taget disse tilsidesættelser i betragtning i forbindelse med andre tilsidesættelser ved afgørelsen af, om der var en betydelig risiko for et økonomisk tab for fonden

—

med urette opdelte direkte forbundne tilsidesættelser og dermed kunstigt skabte en angiveligt betydelig risiko for tab for fonden

—

ved vurderingen af de andre tilsidesættelser, den havde fastslået, ukorrekt fastsatte og ukorrekt tog hensyn til uoverensstemmelsens omfang, tilsidesættelsernes karakter og den økonomiske skade, Den Europæiske Union var blevet påført

—

med urette anvendte en uforholdsmæssig finansiel korrektion på 5 % for 2011, fordi den risiko for tab for fonden, der fulgte af tilsidesættelserne — henset til karakteren af de tilsidesættelser, Kommissionen havde fastslået og til andre omstændigheder — ikke var betydelig

—

med urette anvendte en 5 % finansiel korrektion for 2012, fordi anvendelsen deraf kun er foreskrevet for tilfælde, hvor der foreligger en betydelig deraf følgende risiko for tab for fonden, selv om de kontroller, Republikken Litauen foretog og de fremlagte oplysninger godtgjorde, at antallet, omfanget og karakteren af de uoverensstemmelser, der blev fastslået for 2012 og den deraf følgende risiko for fonden, var betydeligt lavere sammenlignet med de for 2011 fastslåede uoverensstemmelser, således at der kun kunne være opstået en lille økonomisk risiko for fonden.

2.

Andet anbringende, hvorved det gøres gældende, at artikel 41 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin er blevet tilsidesat, for så vidt som Kommissionen ikke antog det synspunkt, at kontrol på stedet af kvæg og får kunne finde sted på forskellige tidspunkter, med det resultat at denne konkrete tilsidesættelse ikke er nær så betydelig, som Kommissionen har anført.

3.

Tredje anbringende, hvorved det gøres gældende, at begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF er blevet tilsidesat, for så vidt som Kommissionen ved sin afgørelse om at anvende en korrektion med en fast sats på 5 %:

—

undlod at give en tilstrækkelig begrundelse for og underbygge sin konstatering af tilsidesættelserne eller karakteren af tilsidesættelserne og den deraf følgende risiko for fonden

—

undlod at give en begrundelse for, hvorfor de uoverensstemmelser, der blev fastslået i 2011 og 2012 med henblik på anvendelsen af den finansielle korrektion på 5 %, blev vurderet samlet, selv om deres antal og karakter var forskelligt i betydelig grad for hvert år, og den gav under alle omstændigheder ikke nogen overbevisende begrundelse for, hvorfor en ensartet korrektion med en fast sats på 5 % skulle pålægges for de uoverensstemmelser, der var fastslagt i 2011 og for dem, der var fastslagt i 2012.