Forenede sager T-836/16 og T-624/17

Republikken Polen

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Niende Udvidede Afdeling) af 16. maj 2019

»Statsstøtte – polsk afgift i detailsektoren – progressiv afgift på omsætningen – afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure – endelig afgørelse, hvorved foranstaltningen kvalificeres som statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked – begrebet statsstøtte – betingelsen om selektivitet«

Statsstøtte – begreb – offentlige myndigheders fastsættelse af en fordelagtig afgiftsordning for visse virksomheder – omfattet

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 56-58)
Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – foranstaltning, der tildeler en afgiftsmæssig fordel – referenceramme til fastlæggelse af, om der foreligger en fordel – materiel afgrænsning – kriterier – identificering af den almindelige eller »normale« skatteordning – differentiering mellem erhvervsdrivende, der befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation, som ikke er begrundet i en almindelig eller »normal« afgiftsordnings art eller opbygning – en afgiftsordnings art og opbygning – begreb

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 59-62)
Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – referenceramme til fastlæggelse af, om der foreligger en fordel – sektorbestemt afgift på omsætningen for virksomheder, der er aktive inden for detailsalg af varer til forbrugerne – identificering af den almindelige eller »normale« skatteordning – progressiv afgiftsstruktur – omfattet – Kommissionens definition af et referenceafgiftssystem, som er ufuldstændigt eller hypotetisk – ikke tilladt

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 63-68)
Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – sektorbestemt afgift på omsætningen for virksomheder, der er aktive inden for detailsalg af varer til forbrugerne – afgiftens art – det af den berørte medlemsstat anførte formål om at indføre en sektorbestemt afgift, der overholder en omfordelingslogik – formål, der er i overensstemmelse med en progressiv afgiftsstruktur – lovlig

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 69-77)
Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – sektorbestemt progressiv afgift på omsætningen for virksomheder, der er aktive inden for detailsalg af varer til forbrugerne – afgiftens opbygning – princippet ved en progressiv afgiftsstruktur – ikkediskriminerende differentiering, som er begrundet i det forfulgte formål om afgiftsmæssig omfordeling – fravær af selektivitet

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 79-93)
Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – progressiv afgift på omsætningen for virksomheder, der er aktive inden for detailsalg af varer til forbrugerne – afgiftens opbygning – kontrol af den konkrete progressive afgiftsstruktur – foreneligheden med indholdet af formålet om afgiftsmæssig omfordeling – ingen forskelsbehandling af afgiftspligtige personer, der befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation – fravær af selektivitet

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 95-102)
Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – vanskeligheder ved bedømmelsen af en støtteforanstaltnings forenelighed med det indre marked eller tvivl om karakteren af støtte – Kommissionens forpligtelse til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, der er fastsat i artikel 108, stk. 2, TEUF

(Art. 107 og art. 108, stk. 2 og 3, TEUF)

(jf. præmis 104)
Statsstøtte – Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning, der midlertidigt kvalificeres som ny støtte – domstolsprøvelse – grænser

(Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF)

(jf. præmis 106)
Statsstøtte – Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning, der midlertidigt kvalificeres som ny støtte – åbenbart urigtigt skøn vedrørende eksistensen af ny støtte – annullation – følger – annullation af påbuddet om at indstille anvendelsen af den statslige foranstaltning

[Art. 108, stk. 2, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 1, litra f), og art. 13, stk. 1]

(jf. præmis 107-109)

Resumé

Ved dommen i sagen Polen mod Kommissionen (forenede sager T-836/16 og T-624/17), afsagt den 16. maj 2019, har Retten dels annulleret Kommissionens endelige afgørelse om at kvalificere den progressive afgift, som Polen havde indført, på omsætningen for virksomheder, der er aktive inden for detailsalg af varer til forbrugerne, som statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked ( 1 ), dels den oprindelige beslutning om indledning af den formelle undersøgelsesprocedure i forhold til denne afgift.

Den 1. september 2016 trådte lov om afgift i detailsektoren i kraft i Polen. Afgiftsgrundlaget var enhver detailhandlendes månedlige omsætning fra salget af varer til forbrugerne, for så vidt som det oversteg 17 mio. polske zloty (PLN). Afgiften indebar to satser, hvoraf den første var på 0,8% for en månedlig omsætning på mellem 17 og 170 mio. PLN (ca. 40 mio. EUR), den anden var på 1,4% for en månedlig omsætning på mere end 170 mio. PLN, og omsætninger på mindre end 17 mio. PLN (ca. 4 mio. EUR) var fritaget. Idet Kommissionen fandt, at denne afgifts progressive karakter udgjorde statsstøtte, meddelte den den 19. september 2016 ( 2 ) Polen sin afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende denne foranstaltning samt et påbud om uden varsel at indstille anvendelsen af den progressive afgiftssats ( 3 ). I sin endelige afgørelse af 30. juni 2017 fastslog Kommissionen, at den progressive afgift udgjorde statsstøtte, der var uforenelig med markedet, og pålagde Polen at ophæve alle de udsatte betalinger med virkning fra vedtagelsen af afgørelsen.

Retten har, idet den således for første gang ( 4 ) skulle afgøre, om en afgift på omsætningen, der har en progressiv afgiftsstruktur, herved udgør en selektiv foranstaltning, som indebærer statsstøtte, i det foreliggende tilfælde fastslået, at Kommissionen har begået flere fejl.

Retten har indledningsvis fastslået, at Kommissionen med henblik på at afgøre, om denne afgift havde selektiv karakter, ikke kunne lægge en ufuldstændig eller hypotetisk referenceafgiftsordning til grund. Kommissionen havde nemlig identificeret en »normal« ordning, der havde en afgiftsstruktur til en enhedssats til den første PLN, selv om den skulle have lagt de reelle kendetegn ved den »normale«, lovbestemte afgiftsordning til grund, med sin struktur, som omfatter dens progressive satser og niveauer, herunder nedsættelse af det grundlag, som er fastsat for den del af omsætningen, der går fra 0 til 17 mio. PLN. Retten har imidlertid bemærket, at Kommissionens konklusion kunne være begrundet af andre grunde, der godtgør, at der foreligger en selektiv fordel til fordel for virksomheder med lav omsætning, og den har ligeledes undersøgt, om denne institution havde godtgjort, at denne afgifts opbygning, dvs. afgiftsstrukturen, var i strid med dens art, dvs. dens formål.

Retten har i denne forbindelse indledningsvis fastslået, at Kommissionen ligeledes havde begået en retlig fejl ved at konkludere, at formålet med afgiften blot var at skaffe budgetindtægter, selv om formålet ifølge de polske myndigheder var at indføre en afgift på omsætningen hos detailhandlende efter betalingsevne. Retten har herefter fastslået, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at en progressiv afgiftsstruktur i princippet var i strid med det forfulgte mål. Retten har navnlig bemærket, at der ikke foreligger en selektiv karakter, hvis afgiftsforskellene er resultatet af en ufravigelig anvendelse af den »normale« ordning, hvis de sammenlignelige situationer behandles på samme måde, og hvis disse tilpasningsordninger ikke tilsidesætter den omhandlede afgifts formål. Retten har endelig fastslået, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at den progressive afgiftsstruktur, der konkret var lagt til grund, var blevet fastlagt på en måde, som gjorde det forfulgte mål indholdsløst.

Retten har derfor annulleret den endelige afgørelse som følge af en fejlagtig retlig kvalifikation af den indførte afgift som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. Retten har endvidere fastslået, at afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure samt det heri indeholdte påbud om at indstille anvendelsen af den progressive afgiftssats ligeledes skulle annulleres, eftersom det stod klart, at Kommissionen ikke på grundlag af det retlige ræsonnement, som den fulgte, kunne fastslå, at der forelå ny støtte, henset til de oplysninger, som den rådede over ved vedtagelsen af afgørelsen. Retten har nemlig fastslået, at et sådant påbud forudsætter, at den statslige foranstaltning, som det vedrører, med rette er blevet kvalificeret som en ny ulovlig støtte ved en foreløbig undersøgelse, der er foreskrevet i gældende ret.

( 1 ) – Kommissionens afgørelse (EU) 2018/160 af 30.6.2017 om statsstøtte SA.44351 (2016/C) (ex 2016/NN), iværksat af Polen til afgiften i detailsektoren (EUT 2018, L 29, s. 38).

( 2 ) – Afgørelse af 19.9.2016, om statsstøtte SA.44351 (2016/C) (ex 2016/NN) — Polsk afgift i detailsektoren – Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2016, C 406, s. 76).

( 3 ) – Påbud udstedt i henhold til artikel 13, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).

( 4 ) – Jf. ligeledes Rettens dom af 27.6.2019, Ungarn mod Kommissionen (T-20/17, EU:T:2019:448).