Rettens dom (Første Afdeling) af 13. december 2017 – CJ mod ECDC

(Sag T-703/16 RENV)

»Personalesag – kontraktansatte – tidsbegrænset kontrakt – ophævelse før tid – ansættelsesvilkårenes artikel 47, litra b), nr. ii) – fremgangsmåden ved opsigelse – ansvar – ikke-økonomisk tab«

1. 

Tjenestemænd–institutionernes ansvar uden for kontraktforhold–betingelser–erstatning af en skade forvoldt en tjenestemand eller en øvrig ansat–administrationens omsorgspligt–rækkevidde

(Art. 268 TEUF, art. 270 TEUF og art. 340, stk. 2, TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 30)

2. 

Tjenestemænd–institutionernes ansvar uden for kontraktforhold–betingelser–ulovlighed–omstændigheder, der tages i betragtning–omfanget af administrationens skønsbeføjelse

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 47, litra b), nr. ii)]

(jf. præmis 31)

3. 

Tjenestemænd–kontraktansatte–opsigelse med varsel før tid af en tidsbegrænset kontrakt–ret til kontradiktion–rækkevidde–opsigelse uden underretning af den berørte–tilsidesættelse–følger

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 47, litra b), nr. ii)]

(jf. præmis 44, 48, 49 og 52)

4. 

Tjenestemandssager–erstatningssøgsmål–annullation af anfægtet ulovlig retsakt–ikke-økonomisk tab, som kan adskilles fra den ulovlighed, som ikke kan erstattes fuldt ud ved annullationen

(Art. 340 TEUF)

(jf. præmis 60-63)

Angående

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om erstatning for de tab, sagsøgeren har lidt som følge af afgørelsen fra direktøren for ECDC, som blev meddelt sagsøgeren den 24. februar 2012, om opsigelse før tid af hans kontrakt som kontraktansat.

Konklusion

1) 

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) betaler CJ et beløb på 2000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab.

2) 

I øvrigt frifindes ECDC i sag F-161/12.

3) 

CJ og ECDC bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med den oprindelige sag for Retten for EU-Personalesager i sag F-161/12, i appelsagen i sag T-370/15 P og i nærværende henvisningssag.