Sag T-640/16

GEA Group

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – varmestabilisatorer – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – afgørelse, der ændrer den oprindelige beslutning – annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – antagelse til realitetsbehandling – bøder – loft på 10% – koncern – ligebehandling«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 18. oktober 2018

  1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – Kommissionens afgørelse om ændring af en afgørelse om pålæg af bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne – en afgørelses gengivelse af bestemmelser fra en tidligere afgørelse om ændring, som Unionens retsinstanser har annulleret – søgsmål anlagt af en virksomhed, som er blevet pålagt solidarisk hæftelse for bøden med sine tidligere datterselskaber – formaliteten

    (Art. 101 TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF)

  2. Annullationssøgsmål – dom om annullation – rækkevidde – retskraft – rækkevidde

    (Art. 266 TEUF)

  3. Konkurrence – bøder – solidarisk hæftelse for betaling – fastsættelse af kvoteandelene af bøden, som de solidarisk hæftende meddebitorer skal betale i deres indbyrdes forhold – nedsættelsen af en meddebitors bøde ikke fordelt mellem de øvrige meddebitorer – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

    (Art. 101 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20 og 21)

  4. Konkurrence – bøder – Kommissionens skøn – rækkevidde – kompetence til at fastsætte regler om betaling af bøder – pålæggelse af morarenter – rækkevidde

    (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

  5. Konkurrence – bøder – afgørelse om pålæggelse af bøder – anvendelse af artikel 299 TEUF

    (Art. 101 TEUF og 299 TEUF)

  1.  Et annullationssøgsmål, der er anlagt af en fysisk eller juridisk person, kan kun antages til realitetsbehandling, såfremt sagsøgeren har en retlig interesse i, at den anfægtede retsakt annulleres, idet en sådan interesse forudsætter, at en annullation af retsakten med sit resultat kan tilføre den part, der har anlagt søgsmålet, en fordel.

    Et søgsmål, som er anlagt til prøvelse af en afgørelse fra Kommissionen om ændring af en tidligere afgørelse, hvorved sagsøgeren og dennes tidligere datterselskaber pålægges solidarisk hæftelse for bøder for konkurrencebegrænsende adfærd, kan antages til realitetsbehandling, idet den anfægtede afgørelse blev vedtaget efter en dom fra Unionens retsinstanser om annullation af en afgørelse, hvis konklusion var fuldkommen identisk med konklusionen i den anfægtede afgørelse, og som ændrede bestemmelserne i den oprindelige afgørelse til samme ordlyd som bestemmelserne i den anfægtede afgørelse ved at fordele bødernes beløb på en anden måde, end de var fordelt i henhold til bestemmelserne i disses oprindelige affattelse. Selv om de tidligere datterselskaber således ikke var parter i det søgsmål, som sagsøgeren anlagde til prøvelse af den afgørelse, som Unionens retsinstanser har annulleret, blev deres respektive retsstillinger ligesom sagsøgerens retsstilling dels berørt af denne annullation, dels er datterselskabernes retsstilling hvad angår de annullerede bestemmelser knyttet til sagsøgerens retsstilling, for så vidt som disse bestemmelser har til formål at fastlægge størrelsen af de bøder, som skal pålægges disse for de overtrædelser, som de hæfter for solidarisk, samt disse selskabers ydre hæftelsesansvar for disse bøder.

    For så vidt som Unionens retsinstanser i dommen om annullation alene tog stilling til, om sagsøgerens ret til forsvar var blevet tilsidesat, og ikke til den materielle lovlighed af den annullerede afgørelse, vil søgsmålet således, selv om artikel 1 i denne afgørelse og artikel 1 i den anfægtede afgørelse indeholder identiske bestemmelser, kunne føre til en fordeling af beløbet af de i disse bestemmelser fastsatte bøder, som er mere fordelagtig for sagsøgeren.

    (jf. præmis 53, 68, 69 og 71-75)

  2.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 70)

  3.  Ligebehandlingsprincippet, som kræver, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet, er et grundlæggende princip i EU-retten, som er fastslået i artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

    For så vidt angår en afgørelse fra Kommissionen, der fordeler beløbet af de bøder, som et moderselskab og de to tidligere datterselskaber, ACW og CPA, er blevet pålagt solidarisk for konkurrencebegrænsende adfærd, skal der ved vurderingen af, om der er udøvet forskelsbehandling, ikke alene tages hensyn til den bøde, som ACW, CPA og moderselskabet er blevet pålagt solidarisk, men også til den bøde, som ACW og moderselskabet er blevet pålagt solidarisk. I denne forbindelse tilsidesatte Kommissionen ligebehandlingsprincippet uden at give nogen objektiv begrundelse, da den ikke fordelte nedsættelsen af ACW’s del af bøden forholdsmæssigt i begge de to omhandlede tilfælde af solidarisk hæftelsesansvar. Dels befinder moderselskabet og CPA sig således i en ensartet situation i den forstand, at de begge er selskaber, der sammen med ACW hæfter solidarisk for en bøde. Dels kunne Kommissionen utvivlsomt have fastsat den del af bøden, som ACW og moderselskabet fortsat hæftede solidarisk for, anderledes, med henblik på at begrænse den del af bøden, for hvilken moderselskabet kunne være den eneste betalingspligtige.

    (jf. præmis 97, 106-109 og 111)

  4.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 117)

  5.  Bestemmelserne i artikel 299 TEUF, hvorefter bl.a. Kommissionens retsakter, der indebærer en forpligtelse til at betale en pengeydelse, kan fuldbyrdes, finder anvendelse på afgørelser fra Kommissionen, hvorved der pålægges en bøde.

    (jf. præmis 118)