1

Den 8. januar 2015 offentliggjorde Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AST-SC/03/15-3 på grundlag af prøver med henblik på oprettelsen af en ansættelsesreserve for sekretærer og kontorpersonale (lønklasse SC 1 og SC 2) inden for forskellige områder i Den Europæiske Unions Tidende (herefter »udvælgelsesprøven«) (EUT 2015, C 3A, s. 1).

2

Den 12. februar 2015 indgav sagsøgeren, HM, en ansøgning om deltagelse i udvælgelsesprøven. Hun valgte området »sekretærbistand« og lønklasse SC 2, men accepterede, at hendes ansøgning eventuelt overflyttes til lønklasse SC 1.

3

I bilag III, punkt 2, til meddelelsen om udvælgelsesprøve er der for så vidt angår de særlige ansøgningskrav vedrørende eksamensbeviser fastsat tre særskilte krav, hvoraf kun det sidste er relevant i den foreliggende sag. Dette krav var formuleret således:

»[E]rhvervsuddannelse (svarende til europæisk referenceramme for kvalifikationer niveau 4) af mindst ét års varighed efterfulgt af mindst tre års erhvervserfaring. Både uddannelse og erhvervserfaring skal i vidt omfang være beslægtet med de nævnte opgaver.«

4

Sagsøgeren deltog i adgangsprøverne den 25. marts 2015. Ved skrivelse af 11. juni 2015 meddelte EPSO sagsøgeren, at hun havde bestået disse prøver, da hun havde opnået det krævede minimum for hver prøve. I samme skrivelse anførte EPSO, at næste fase ville være udvælgelseskomitéens behandling af de elektroniske ansøgninger for at undersøge, om ansøgerne opfylder adgangskravene.

5

Sagens parter er uenige om, hvorvidt sagsøgeren ved en elektronisk meddelelse til hendes EPSO-konto blev underrettet den 30. juli 2015 eller senere om, at udvælgelseskomitéen efter behandling af hendes online-ansøgning havde besluttet ikke at give hende adgang til næste fase af udvælgelsesprøven. Udvælgelsesudvalget støttede sin afgørelse (herefter »afgørelsen om afslag på ansøgningen«) på den omstændighed, at sagsøgeren ikke havde de krævede kvalifikationer, nærmere bestemt, at selv om hun havde en erhvervsuddannelse af et års varighed, var denne ikke i vidt omfang beslægtet med de opgaver, som var genstand for udvælgelsesprøven.

6

Parterne er endvidere uenige om, på hvilke datoer sagsøgeren har konsulteret sin EPSO-konto. Selv om sidstnævnte har hævdet regelmæssigt at have konsulteret sin konto, senest den 29. juli og den 4. august 2015, dog uden at have modtaget nye beskeder eller meddelelser, har Kommissionen anført, at it-systemets elektroniske journal for EPSO-kontiene viser, at sagsøgeren først den 8. august 2015, kl. 20.41, har konsulteret sin konto, hvorpå udvælgelseskomitéens afgørelse blev gjort tilgængelig ni dage tidligere.

7

Den 7. august 2015 modtog sagsøgeren en automatisk e-mail fra EPSO med følgende indhold:

»Afsendelsesdato: fredag 7. august 2015, kl. 15.26 […]

Vedr.: Der er ny post i din EPSO-konto. […]

Dette er en automatisk e-mail. Svar ikke på denne e-mail.

Kære ansøger

Denne meddelelse vedrører din ansøgning til en udvælgelsesprøve eller en udvælgelsesprocedure for EU-karrierer afholdt af [EPSO].

Der er ny post i din EPSO-konto.

Du kan logge på din konto ved at benytte følgende link: […].

Med venlig hilsen

NB: Vi minder om, at du skal tjekke din EPSO-konto mindst to gange om ugen som anført i Generelle regler for almindelige udvælgelsesprøver eller i indkaldelsen af interessetilkendegivelser. Enhver officiel meddelelse sendes gennem EPSO-kontoen, og kun de datoer, som er nævnt i de offentliggjorte skrivelser, er juridisk bindende.

Denne underretning pr. e-mail er en ekstra service fra EPSO uden juridisk værdi.

Underretningen pr. e-mail sendes samtidig med, at ny post sendes gennem din EPSO-konto. Af årsager uden for vores kontrol kan levering af underretninger pr. e-mail i visse tilfælde blive forsinket. Klager baseret på denne forsinkelse vil ikke blive taget i betragtning.

EPSO-teamet.«

8

Den 13. august 2015 indgav sagsøgeren på grundlag af punkt 3.4.3 i de generelle regler for almindelige udvælgelsesprøver (EUT 2014, C 60 A, s. 1, herefter »de generelle regler«) en anmodning om revurdering af udvælgelseskomitéens afgørelse om afslag på ansøgningen. Hun har i det væsentlige gjort gældende, at den elektroniske meddelelse på hendes EPSO-konto vedrørende afgørelsen om afslag på ansøgningen ikke var tilstrækkeligt begrundet, for så vidt som den bestod i en enkelt gentagelse af ordlyden i meddelelsen om udvælgelsesprøve. Desuden har hun dels anført, at en udvælgelseskomité for en tidligere udvælgelsesprøve havde givet hende tilladelse til at deltage i bedømmelsesprøverne for denne udvælgelsesprøve, som ifølge hende ligeledes vedrørte sekretariatsopgaver, og hvori der krævedes et højere kvalifikationsniveau end det, der krævedes i denne udvælgelsesprøve. Dels har sagsøgeren hævdet, at den omstændighed, at udvælgelseskomitéen ikke havde fulgt bedømmelsen i en tidligere udvælgelsesprøve, i et sådant tilfælde skulle have været særligt begrundet.

9

Ved e-mail af 17. august 2015 har EPSO ved N.H., i dennes egenskab af leder af teamet for forbindelser med ansøgerne, meddelt sagsøgeren, at hendes anmodning om revurdering ikke kunne tages i betragtning, da denne ikke var blevet indgivet inden for fristen på ti kalenderdage, som er fastsat i de generelle regler (herefter »EPSO’s afgørelse af 17. august 2015«). EPSO meddelte sagsøgeren, at denne frist var begyndt at løbe den 30. juli 2015 som følge af den elektroniske meddelelse på EPSO-kontoen.

10

Den 1. september 2015 anmodede sagsøgeren pr. e-mail EPSO om øjeblikkeligt at videresende hendes anmodning om revurdering til udvælgelseskomitéen. I denne forbindelse støttede hun sig på punkt 3.4.3 i de generelle regler, hvorefter anmodninger om revurdering bliver »forelagt den samme instans, som har truffet den anfægtede afgørelse (enten udvælgelseskomitéen eller EPSO)«. Hun har anført, at i det omfang anmodningen om revurdering var rettet mod afgørelsen om afslag på ansøgningen, som udvælgelseskomitéen havde truffet, skulle den under alle omstændigheder have været forelagt komitéen.

11

Den 16. september 2015 meddelte EPSO sagsøgeren, at hendes anmodning om revurdering nævnt i præmis 10 ovenfor ikke vil blive taget i betragtning, da den var blevet indgivet for sent. Ved e-mail af 20. september 2015 spurgte sagsøgeren på ny, om hendes anmodning om revurdering var blevet sendt til udvælgelseskomitéen.

12

Den 25. september 2015 modtog sagsøgeren følgende svar fra EPSO:

»Som allerede forklaret i mine tidligere skrivelser, fremsender vi (EPSO) inden for rammerne af vores kompetence kun de klager [Beschwerden], som er blevet indgivet rettidigt, til udvælgelseskomitéen. Da dette ikke er tilfældet for så vidt angår din klage [Beschwerde], er den ikke blevet videresendt.«

13

Den 4. november 2015 indgav sagsøgeren en skriftlig klage over »afgørelserne« af 17. august, 16. og 25. september 2015, hvorved EPSO meddelte hende, at hendes anmodning om revurdering ikke ville blive taget i betragtning.

14

Ved afgørelse af 17. marts 2016 blev sagsøgerens klage afvist. Den tyske oversættelse af denne afgørelse blev sendt til hende den 18. april 2016.

15

Ved stævning indleveret til EU-Personalerettens Justitskontor den 23. marts 2016 har sagsøgeren anlagt denne sag. Sagen blev registreret under sagsnummer F-17/16.

16

Ved skrivelse indleveret til Personalerettens Justitskontor den 6. april 2016 har sagsøgeren anmodet om anonymitet i henhold til artikel 48, stk. 1, i procesreglementet for Personaleretten. Ved skrivelse af 28. april 2016 meddelte Personalerettens Justitskontor sagsøgeren, at denne begæring var blevet imødekommet.

17

I henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/1192 af 6. juli 2016 om overførsel til Retten af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Den Europæiske Union og dens ansatte (EUT 2016, L 200, s. 137) er denne sag blevet overført til Retten i den stand, som den befandt sig i den 31. august 2016. Sagen er blevet registreret under sagsnummer T-587/16 og er blevet henvist til Fjerde Afdeling.

18

Da parterne ikke har anmodet om, at der afholdes mundtlig forhandling i henhold til procesreglementets artikel 106, stk. 1, har Retten (Fjerde Afdeling), som finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst ved sagsakterne, i henhold til procesreglementets artikel 106, stk. 3, besluttet at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del.

19

Den 5. februar 2018 har Retten stillet Kommissionen skriftlige spørgsmål. Dens besvarelser blev indleveret til Rettens Justitskontor inden for den fastsatte frist. Den 13. marts 2018 har sagsøgeren fremsat sine bemærkninger hertil.

20

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

21

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

22

Kommissionen har i det væsentlige anført, at søgsmålet rettet mod EPSO’s afgørelse af 17. august 2015 ikke kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som der hverken er tale om afgørelsen om afslag på ansøgningen eller udvælgelseskomitéens svar på anmodningen om revurdering. Ifølge Kommissionen er alene afgørelsen om afslag på ansøgningen bebyrdende for sagsøgeren, da den har ændret hendes retlige situation og direkte og umiddelbart har påvirket hendes interesser. EPSO’s afgørelse af 17. august 2015 ændrer intet ved denne konstatering, idet der alene er tale om et afslag på at tage anmodningen om revurdering i betragtning af formelle grunde som følge af forsinkelse. Kommissionen har hævdet, at EPSO’s afgørelse er »rent bekræftende«, at den ikke har et selvstændigt indhold, og at den ikke erstatter afgørelsen om afslag på ansøgningen. Ifølge Kommissionen kan den således hverken gøres til genstand for en klage eller et søgsmål ved Retten.

23

Kommissionen har gjort gældende, at sagsøgeren klart havde mulighed for retsbeskyttelse. Kommissionen er af den opfattelse, at sagsøgeren havde mulighed for enten at anfægte afgørelsen om afslag på ansøgningen ved Unionens retsinstanser i overensstemmelse med artikel 270 TEUF uden forinden at indgive en klage eller at indgive en klage over denne afgørelse. Sagsøgeren kunne imidlertid ikke vælge en »tredje vej« og indgive en klage over en retsakt, som ikke er bebyrdende for hende. Ifølge Kommissionen var det tillige juridisk muligt for sagsøgeren at opnå, at udvælgelseskomitéen foretager en revurdering af afgørelsen om afslag på ansøgningen.

24

Kommissionen har hævdet, at selv hvis EPSO’s afgørelse af 17. august 2015 udgjorde en bebyrdende retsakt, havde sagsøgeren under alle omstændigheder ingen eksisterende og faktisk søgsmålsinteresse i den foreliggende sag. Det er indlysende, at en eventuel annullation af EPSO’s afgørelse af 17. august 2015 ikke vil medføre nogen fordel for sagsøgeren, da hun ikke har anfægtet afgørelsen om afslag på ansøgningen. Selv i tilfælde af annullation af EPSO’s afgørelse af 17. august 2015 vil udvælgelseskomitéen ifølge Kommissionen ikke kunne udtale sig om indholdet af afgørelsen om afslag på ansøgningen. I øvrigt er henvisningen til kendelsen af 3. april 2001, Zaur-Gora og Dubigh mod Kommissionen (T-95/00 og T-96/00, EU:T:2001:114), ikke relevant, da udvælgelseskomitéen i den foreliggende sag ikke har truffet en ny afgørelse baseret på anmodningen om revurdering, og derfor kunne en ny frist ikke begynde at løbe.

25

Endelig har Kommissionen gjort gældende, at sagsøgerens påstand om annullation af udvælgelseskomitéens hævdede »stiltiende afgørelse« ikke kan antages til realitetsbehandling som følge af en tilsidesættelse af princippet om overensstemmelse mellem klage og søgsmål. Under alle omstændigheder skal sagsøgerens påstand afvises, da det i artikel 90, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) ikke er fastsat, at en anmodning om revurdering af en udvælgelseskomités afgørelse stiltiende kan afvises. Da udvælgelseskomitéen ikke er en del af administrationen og er uafhængig af denne, kan dens tavshed ikke fortolkes som en »stiltiende negativ afgørelse«. Spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en udvælgelseskomités manglende reaktion på en anmodning om revurdering måtte have, er ifølge Kommissionen et rent hypotetisk spørgsmål.

26

Sagsøgeren har bestridt Kommissionens argumenter.

27

Retten finder, at formaliteten vedrørende den anden påstand skal behandles først og dernæst formaliteten vedrørende den første påstand.

28

Indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren har rettet sit søgsmål mod for det første EPSO’s afgørelse af 17. august 2015 og for det andet mod udvælgelseskomitéens hævdede »stiltiende afgørelse« om ikke at imødekomme anmodningen om revurdering.

29

I denne forbindelse skal det påpeges, at det følger af fast retspraksis, at når en ansøger ved en udvælgelsesprøve anmoder om fornyet behandling af en afgørelse, som udvælgelseskomitéen har truffet, er det således den afgørelse, som komitéen har truffet efter den fornyede behandling af ansøgerens situation, der er den bebyrdende afgørelse som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, eller i givet fald artikel 91, stk. 1 (jf. i denne retning kendelse af 3.4.2001, Zaur-Gora og Dubigh mod Kommissionen, T-95/00 og T-96/00, EU:T:2001:114, præmis 26, og dom af 13.12.2006, Heus mod Kommissionen, T-173/05, EU:T:2006:392, præmis 19).

30

Det er i den foreliggende sag ubestridt, at EPSO har truffet afgørelsen af 17. august 2015. Det fremgår af Kommissionens skriftlige indlæg og besvarelser af Rettens spørgsmål, at udvælgelseskomitéen ikke har fået kendskab til sagsøgerens anmodning om revurdering. I denne henseende har Kommissionen udtrykkeligt anerkendt, at den af sagsøgeren fremsatte anmodning om revurdering ikke var blandt de anmodninger om revurdering, som blev sendt til udvælgelseskomitéen. Det er ligeledes ubestridt, at udvælgelseskomitéen ikke efterfølgende specifikt blev underrettet om EPSO’s afgørelse af 17. august 2015 om ikke at tage anmodningen i betragtning. Den er højst blevet »generelt« informeret om EPSO’s afslag på for sent fremsatte anmodninger om revurdering.

31

Under disse omstændigheder må det konstateres, at da udvælgelseskomitéen ikke havde kendskab til sagsøgerens anmodning om revurdering, kan det ikke antages, at den har vedtaget nogen »stiltiende afgørelse« i forhold til sagsøgeren.

32

Den anden påstand er derfor uden genstand og kan følgelig ikke antages til realitetsbehandling.

33

Hvad angår Kommissionens argument, hvorefter EPSO’s afgørelse af 17. august 2015 ikke udgør en bebyrdende retsakt for sagsøgeren, idet den var rent bekræftende, ikke havde noget selvstændigt indhold og ikke erstattede afgørelse om afslag på ansøgningen, må det konstateres, at EPSO ved afgørelsen af 17. august 2015 har afvist sagsøgerens anmodning om revurdering. Det fremgår af den i præmis 29 ovenfor nævnte retspraksis, at en afgørelse om afslag på en anmodning om revurdering ville have været bebyrdende for sagsøgeren og følgelig ville have været anfægtelig, såfremt den var blevet vedtaget af udvælgelseskomitéen.

34

Hvis en ansøgers anmodning om revurdering som i den foreliggende sag afvises af EPSO som for sent indgivet, har denne ansøger enhver interesse i at søge afgørelsens lovlighed prøvet af Unionens retsinstanser. En sådan afvisning er til hinder for, at udvælgelseskomitéen selv prøver denne anmodning om revurdering, men Rettens annullation heraf vil føre til vedtagelsen af en ny afgørelse vedrørende den nævnte anmodning.

35

Det bemærkes, at det i punkt 3.4.3 i de generelle regler er udtrykkeligt fastsat, at hvis anmodningen om revurdering bliver taget til følge, vil den pågældende ansøger blive genoptaget i udvælgelsesprøven på det trin, hvor han/hun blev udelukket, uanset hvor langt udvælgelsesprøven er kommet i mellemtiden. Den omstændighed, at udvælgelsesprøven i mellemtiden er blevet afsluttet, ændrer ikke ved denne konklusion, da sagsøgeren i det mindste bevarer en interesse i at opnå en afgørelse vedrørende lovligheden af den omhandlede udvælgelsesprocedure for at undgå, at den påståede ulovlighed ikke gentager sig fremover i forbindelse med en procedure svarende til den i denne sag foreliggende (jf. i denne retning dom af 7.6.2007, Wunenberger mod Kommissionen, C-362/05 P, EU:C:2007:322, præmis 50). Det kan ikke udelukkes, at EPSO kan spille en lignende rolle i forbindelse med en senere og tilsvarende udvælgelsesprocedure. Under disse omstændigheder kan Kommissionen ikke påberåbe sig, at sagen ikke kan antages til realitetsbehandling med den begrundelse, at udvælgelsesprøven i mellemtiden er blevet afsluttet.

36

I betragtning af det ovenstående må det konkluderes, at EPSO’s afgørelse af 17. august 2015 udgør en bebyrdende retsakt for sagsøgeren, og at hun har en eksisterende og faktisk interesse, som er tilstrækkeligt kvalificeret til at søge denne afgørelse annulleret (jf. i denne retning dom af 18.9.2008, Angé Serrano m.fl. mod Parlamentet, T-47/05, EU:T:2008:384, præmis 65).

37

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender, hvoraf det første vedrører EPSO’s manglende kompetence til at træffe afgørelsen af 17. august 2015, det andet en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, det tredje en fejl ved kvalificeringen af anmodningen om revurdering og det fjerde en fejl ved vurderingen af overholdelsen af fristen, inden for hvilken anmodningen om revurdering kunne indgives.

38

Med det første anbringende har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at da hendes anmodning om revurdering var rettet mod afgørelsen om afslag på ansøgningen, skulle den i overensstemmelse med de generelle reglers klare ordlyd have været forelagt udvælgelseskomitéen, som havde truffet denne afgørelse. Sagsøgeren er navnlig af den opfattelse, at EPSO ikke er kompetent til at vurdere, hvorvidt en anmodning om revurdering er blevet indgivet for sent, idet EPSO’s eneste opgave er at yde »administrativ støtte« til udvælgelseskomitéerne for udvælgelsesprøver. EPSO har højst ret til at gøre udvælgelseskomitéen opmærksom på, at fristerne er blevet overskredet. Ifølge sagsøgeren giver ingen retsakt EPSO beføjelse til at træffe afgørelse i stedet for udvælgelseskomitéen. En sådan tilgang følger heller ikke af administrationens tidligere praksis. En anden fortolkning vil ikke være i overensstemmelse med de opgaver, som EPSO har i forbindelse med udvælgelsesprøver. Sagsøgeren har anført, at det fremgår af et almindeligt forvaltningsretligt princip, at det tilkommer myndigheden selv eller en højere instans at træffe afgørelse vedrørende klager over denne myndigheds afgørelser. Endelig har sagsøgeren hævdet, at EPSO ikke har kunnet begrunde afgørelsen af 17. august 2015. Heraf følger, at EPSO ikke kunne varetage udvælgelseskomitéens opgaver i denne henseende.

39

Kommissionen har i det væsentlige anført, at EPSO og udvælgelseskomitéen er bundet af den pågældende meddelelse om udvælgelsesprøve og af de generelle regler. Kommissionen har tillige fremhævet, at de ikke kan fravige disse regler uden at påvirke udvælgelsesprøvens lovlighed og navnlig overholdelsen af princippet om ligebehandling af ansøgerne. Ifølge Kommissionen er det i de generelle regler udtrykkeligt fastsat, at det efter kompetencefordelingen tilkommer enten udvælgelseskomitéen eller EPSO at tage stilling til en anmodning om intern revurdering. Heraf følger, at EPSO også er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende en anmodning om revurdering.

40

Kommissionen har gjort gældende, at det i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i bilag III til vedtægten, Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens, Domstolens, Revisionsrettens, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs, Regionsudvalgets og Ombudsmandens afgørelse 2002/620/EF af 25. juli 2002 om oprettelse af [EPSO] (EFT 2002, L 197, s. 53) og afgørelse 2002/621/EF truffet af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens generalsekretærer, Domstolens justitssekretær, Revisionsrettens, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets generalsekretærer og Ombudsmandens repræsentant af 25. juli 2002 om organisation og drift af [EPSO] (EFT 2002, L 197, s. 56) tilkommer EPSO at afholde udvælgelsesprøver for at imødekomme EU-institutionernes personalebehov og sikre, at der anvendes ensartede standarder i udvælgelsesprøverne.

41

Kommissionen har i denne henseende fremhævet, at EPSO skal yde administrativ støtte til udvælgelseskomitéen, hvilket indebærer kontrol med, at ansøgerne overholder fristerne i forbindelse med proceduren for revurdering. Dom af 14. december 2011, Kommissionen mod Pachtitis (T-361/10 P, EU:T:2011:742), bekræfter denne kompetencefordeling. EPSO er således beføjet til at afvise anmodninger om intern revurdering, som ikke overholder fristerne. En sådan opgave ville svare både til ånden i og formålet med de ovennævnte normer, idet den ville lette udvælgelseskomitéens arbejdsbyrde. Ifølge Kommissionen skal punkt 3.4.3 i de generelle regler fortolkes således, at de »angiver, at det samme organ skal træffe afgørelse vedrørende indholdet af den afgørelse, som skal revurderes (dvs. hvorvidt anmodninger om revurdering kan antages til realitetsbehandling)«. I den foreliggende sag er der på ingen måde tale om en »revurdering« af indholdet af afgørelsen om afslag på ansøgningen, men udelukkende formelle aspekter. Der er ingen grund til at tro, at dette princip ligeledes finder anvendelse på formelle aspekter såsom overholdelsen af frister. Endelig kan EPSO’s kompetence ifølge Kommissionen ikke afhænge af måden, hvorpå EPSO’s afgørelser begrundes.

42

Som svar på Rettens skriftlige spørgsmål nævnt i præmis 19 ovenfor har Kommissionen endvidere i det væsentlige anført, at udvælgelseskomitéen var blevet »generelt« informeret om EPSO’s afslag på for sent fremsatte anmodninger om revurdering. Ifølge Kommissionen var det i EPSO’s normale procedure fastsat, at udvælgelseskomitéen ikke informeres om hver enkelt anmodning, som er blevet indgivet for sent. Dette skyldes især den omstændighed, at disse anmodninger til tider kommer længe efter det møde, hvori udvælgelseskomitéen traf afgørelse vedrørende de anmodninger, som blev indgivet rettidigt. I øvrigt har Kommissionen henvist til retsgrundlaget og argumenterne nævnt i præmis 40 ovenfor vedrørende kompetencefordelingen mellem EPSO og udvælgelseskomitéen. Denne kompetencefordeling er blevet gennemført i punkt 3.4.3 i de generelle regler, idet EPSO er beføjet til at afvise anmodninger om revurdering, som er blevet fremsat for sent, uden at videresende dem til udvælgelseskomitéen. Endelig har Kommissionen henvist til princippet om god forvaltningsskik, tjenestens interesse og forpligtelsen til at overholde en rimelig frist.

43

I sine bemærkninger har sagsøgeren bestridt Kommissionens argumenter.

44

Retten bemærker, at punkt 3.4.3 i de generelle regler med overskriften »Intern revurdering« er affattet således:

»Der kan anmodes om revurdering af enhver af udvælgelseskomitéens eller EPSO’s afgørelser, som direkte eller umiddelbart påvirker ansøgerens retsstilling i udvælgelsesprøven (dvs. hvad der vedrører resultater og/eller fastsætter, om ansøgeren kan gå videre til næste trin i udvælgelsesprøven eller bliver udelukket herfra).

Anmodninger om revurdering kan begrundes med et eller flere af følgende elementer:

Vær opmærksom på, at gyldigheden af udvælgelseskomitéens vurdering af kvaliteten af ansøgerens præstation under en prøve ikke kan anfægtes. […]

Procedure

Anmodninger skal sendes senest ti kalenderdage efter den dato, hvor den afgørelse, som ansøgeren anfægter, er blevet uploadet til vedkommendes EPSO-konto:

[…]

Det skal klart fremgå, hvilken afgørelse der anfægtes, og årsagerne til anmodningen skal angives.

Den interne revurderingsprocedure står EPSO’s juridiske team for.

Senest 15 arbejdsdage efter at EPSO har modtaget anmodningen, vil ansøgeren få tilsendt en bekræftelse på modtagelsen.

Anmodningen vil så blive analyseret og forelagt den samme instans, som har truffet den anfægtede afgørelse (enten udvælgelseskomitéen eller EPSO). Udvælgelseskomitéen eller EPSO vil derpå træffe en afgørelse vedrørende anmodningen. Når der er truffet en afgørelse, vil det juridiske team udarbejde et begrundet svar på ansøgerens argumenter.

Anmodningen vil blive gennemgået indgående og på en fair og objektiv måde. Proceduren kan tage flere uger. Ansøgeren vil få tilsendt en begrundet afgørelse så hurtigt som muligt via EPSO-kontoen.

Hvis anmodningen om revurdering bliver taget til følge, vil ansøgeren blive genoptaget i udvælgelsesprøven på det trin, hvor han/hun blev udelukket, uanset hvor langt udvælgelsesprøven er kommet i mellemtiden, således at ansøgeren bevarer alle sine rettigheder.«

45

Angivelsen af, at »[a]nmodningen vil så blive analyseret og forelagt den samme instans, som har truffet den anfægtede afgørelse (enten udvælgelseskomitéen eller EPSO)«, ledsages af en fodnote, som har følgende ordlyd: »Dette skyldes den kompetencedeling, som er pålagt af vedtægten.«

46

I denne forbindelse er det ubestridt, at det organ, som efter den ovennævnte bestemmelse har truffet den »anfægtede afgørelse«, nemlig afgørelsen om afslag på ansøgningen, var udvælgelseskomitéen og ikke EPSO. I medfør af punkt 3.4.3 i de generelle regler er det dermed udvælgelseskomitéen og ikke EPSO, som det tilkom at tage stilling til sagsøgerens anmodning om revurdering.

47

Den omstændighed, at sagsøgerens anmodning om revurdering blev afvist af rent formelle grunde, er uden betydning i denne forbindelse. I de generelle regler sondres der ikke imellem, hvorvidt afslaget er baseret på materielle eller formelle grunde. Det fremgår derimod af punkt 3.4.3 i de generelle regler, at EPSO’s juridiske teams kompetence er begrænset til forvaltningen af den interne revurderingsprocedure. I denne forbindelse tilkommer det alene det nævnte team at sende sagsøgeren »en bekræftelse på modtagelsen«»senest 15 arbejdsdage efter, at EPSO har modtaget anmodningen« om revurdering.

48

Det må derfor konkluderes, at EPSO ved N.H. har afvist den af sagsøgeren indgivne anmodning om revurdering uden retligt grundlag herfor.

49

Denne konklusion drages ikke i tvivl af Kommissionens øvrige argumenter.

50

For det første har Kommissionen selv anført, at EPSO og udvælgelseskomitéen er bundet af den pågældende meddelelse om udvælgelsesprøve og af de generelle regler. Som bemærket i præmis 44-48 ovenfor, fremgår det af de generelle regler, at udvælgelseskomitéen var det eneste kompetente organ til at træffe afgørelse vedrørende sagsøgerens anmodning om revurdering. I modsætning til Kommissionens argumenter (jf. præmis 39 ovenfor) er der således i den foreliggende sag på ingen måde hverken tale om at fravige de generelle regler eller følgelig at påvirke udvælgelsesprøvens lovlighed og navnlig overholdelsen af princippet om ligebehandling af ansøgerne.

51

For det andet hvad angår Kommissionens argumenter nævnt i præmis 40-42 ovenfor, hvorefter det påhviler EPSO at afholde udvælgelsesprøver for at imødekomme institutionernes personalebehov og at sikre, at der anvendes ensartede standarder i disse udvælgelsesprøver, og i denne forbindelse yde udvælgelseskomitéen administrativ bistand, bemærkes, at det ikke heraf kan udledes, at EPSO selv kan beslutte at afvise at tage sagsøgerens anmodning om revurdering i betragtning på trods af de generelle reglers klare ordlyd, som tildeler udvælgelseskomitéen denne kompetence.

52

For det første giver ordlyden af artikel 7, stk. 1, i bilag III til vedtægten, som regulerer udvælgelsesprocedurerne, ikke anledning til at antage, at EPSO har en sådan kompetence i det tilfælde, hvor anmodningen om revurdering vedrører en afgørelse, som er blevet truffet af udvælgelseskomitéen. Selv om det fremgår af denne bestemmelse, at Unionens institutioner overdrager EPSO ansvaret for, at de nødvendige foranstaltninger træffes, så det sikres, at der anvendes ensartede standarder i procedurerne for udvælgelse af Unionens tjenestemænd og i visse vurderinger og prøver, kan det ikke heraf udledes, at EPSO i denne sammenhæng kan tiltage sig kompetence til at træffe afgørelse vedrørende en anmodning om revurdering af en afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen.

53

Det skal tillige bemærkes, at i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i bilag III til vedtægten, sammenholdt med de af Kommissionen nævnte afgørelser (jf. præmis 40 ovenfor), omfatter de opgaver, som er blevet tildelt EPSO, afholdelse af almindelige udvælgelsesprøver, teknisk støtte til en institution i forbindelse med en intern udvælgelsesprøve, fastlæggelse af indholdet af de prøver, som afholdes af institutionerne, og definering og organisering af vurderingen af sproglige kvalifikationer. I modsætning til det, som Kommissionen har gjort gældende, kan den af EPSO trufne afgørelse om at afvise at tage en anmodning om revurdering af en afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen i betragtning ikke anses for et simpelt tilfælde af teknisk eller administrativ bistand til udvælgelseskomitéen eller for at henhøre under et af EPSO’s andre ansvarsområder nævnt ovenfor.

54

Det skal i denne forbindelse ligeledes fremhæves, som sagsøgeren med rette har gjort gældende, at denne sag er grundlæggende forskellig fra en situation, hvor EPSO f.eks. alene havde informeret udvælgelseskomitéen om overskridelsen af den fastsatte frist for indgivelsen af en anmodning om revurdering og overladt det til udvælgelseskomitéen at vælge tilgangen i hver sag, som blev forelagt for den. I øvrigt må det konstateres, at spørgsmålet om, hvorvidt en anmodning om revurdering i en situation som den i den foreliggende sag er indgivet for sent, ikke nødvendigvis er en enkel processuel afgørelse, som Kommissionen antyder, men den kan vise sig kompleks, for så vidt som den kan afhænge af en vurdering af tekniske elementer såsom dem, der skal godtgøre det præcise tidspunkt for, hvornår den pågældende ansøger er blevet underrettet om udvælgelseskomitéens afgørelse.

55

Endelig hvad angår dom af 14. december 2011, Kommissionen mod Pachtitis (T-361/10 P, EU:T:2011:742, præmis 52 ff.), som Kommissionen har påberåbt sig, må det konstateres, at den heller ikke understøtter den antagelse, hvorefter EPSO selv kunne afvise at tage sagsøgerens anmodning om revurdering i betragtning. I denne henseende skal det dels fremhæves, at den faktuelle situation, som gav anledning til denne dom, var forskellig fra den foreliggende sag, idet der ikke var tale om at reagere på en anmodning om revurdering indgivet i overensstemmelse med de generelle regler, men om at bestemme, hvem der havde kompetence til at fastlægge indholdet af stopprøverne i forbindelse med en almindelig udvælgelsesprøve.

56

Dels fremgår det af dom af 14. december 2011, Kommissionen mod Pachtitis (T-361/10 P, EU:T:2011:742), at EPSO ikke havde den ovenfor hævdede kompetence. Det blev derimod i denne doms præmis 52 i det væsentlige fastslået, at EPSO’s beføjelser hverken omfattede valget eller vurderingen af emnerne i de spørgsmål, som stilles i en udvælgelsesprøve, og i dommens præmis 54, at de relevante bestemmelser snarere tildelte EPSO en rolle som assistent for udvælgelseskomitéen ved gennemførelsen af en udvælgelsesprøve, idet EPSO har til opgave at fastlægge udvælgelsesmetoder og ‑teknikker.

57

Endelig bemærkes for fuldstændighedens skyld, at Kommissionen i den foreliggende sag ikke har citeret de konkrete bestemmelser i de afgørelser, som den har henvist til til støtte for sine argumenter vedrørende EPSO’s kompetence til at afvise at tage sagsøgerens anmodning om revurdering i betragtning (jf. præmis 40 ovenfor). Det må under alle omstændigheder konstateres, at disse afgørelser har en trinlavere rang end vedtægtens bestemmelser (jf. i denne retning dom af 14.12.2011, Kommissionen mod Pachtitis, T-361/10 P, EU:T:2011:742, præmis 53). Følgelig gør de generelle henvisninger, som Kommissionen har fremført, det heller ikke muligt at ændre den konklusion, hvorefter EPSO ikke havde ovennævnte kompetence.

58

Under disse omstændigheder har Kommissionen ikke godtgjort, at EPSO var beføjet til selv at afvise sagsøgerens anmodning om revurdering med den begrundelse, at anmodningen ifølge EPSO var fremsat for sent. Det kan heller ikke antages, at EPSO’s afgørelse svarede til ånden i og formålet med de af Kommissionen nævnte normer, idet den med Kommissionens ord »ville lette udvælgelseskomitéens arbejdsbyrde«. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at fastslå, at sådanne betragtninger ikke kan veje tungere end den klare ordlyd i kompetencereglen, nærmere bestemt punkt 3.4.3 i de generelle regler.

59

Endvidere skal Kommissionens forskellige andre argumenter, hvori der henvises til faktorer såsom behovet for at overholde en rimelig tidsfrist og handle i tjenestens interesse eller mere generelt i overensstemmelse med princippet om god forvaltningsskik i artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ligeledes afvises i den foreliggende sag som uvirksomme.

60

Som sagsøgeren har gjort gældende i sine bemærkninger til Kommissionens besvarelse af Rettens spørgsmål, har Kommissionen for det første ikke anført, endsige godtgjort, at sagsøgerens anmodning om revurdering i den foreliggende sag var blevet fremsendt til EPSO længe efter udvælgelseskomitéens møde, hvori den havde behandlet de anmodninger om revurdering, som var blevet fremsat rettidigt. Hvad angår Kommissionens argument vedrørende udvælgelseskomitéens arbejdsbyrde, såfremt den skulle indkaldes til yderligere møder for at genbehandle anmodninger, som åbenbart er blevet indgivet for sent, må det dels konstateres, at behandlingen af visse af disse anmodninger ikke kan være særlig tidsrøvende. Dels er udvælgelseskomitéens stillingtagen i denne henseende under alle omstændigheder underlagt god forvaltningsskik.

61

I øvrigt fremgår det udtrykkeligt af ordlyden af punkt 3.4.3 i de generelle regler, at anmodninger om revurdering vil blive gennemgået indgående og på en fair og objektiv måde, og at »proceduren kan tage flere uger«. Det er ligeledes udtrykkeligt anført, at hvis anmodningen om revurdering bliver taget til følge, vil den pågældende ansøger blive genoptaget i udvælgelsesprøven på det trin, hvor han/hun blev udelukket, »uanset hvor langt udvælgelsesprøven er kommet i mellemtiden«. Denne betragtning er knyttet til behovet for at bevare de pågældende personers rettigheder. På grundlag af samtlige disse forhold må det antages, at artikel 41, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder i den foreliggende sag ikke kan fortolkes således, at det af hensyn til god forvaltningsskik kræves, at de generelle regler hvad angår udvælgelseskomitéens kompetence fraviges for at tage stilling til anmodningen om revurdering.

62

Endelig hvad angår Kommissionens argument, hvorefter udvælgelseskomitéen var blevet informeret »generelt« om EPSO’s afslag på for sent fremsatte anmodninger om revurdering, må det konstateres, således som sagsøgeren har gjort gældende i sine bemærkninger til Kommissionens besvarelse af Rettens spørgsmål, at dette argument ikke er underbygget med nogen form for direkte eller indirekte bevis. Selv hvis det antages, at udvælgelseskomitéen var blevet generelt informeret om, at EPSO ville følge denne fremgangsmåde, ville oplysninger af generel karakter under alle omstændigheder ikke gøre det muligt for udvælgelseskomitéen at udøve den kompetence, som punkt 3.4.3 i de generelle regler tildeler den i denne forbindelse.

63

Henset til de ovenstående betragtninger skal sagsøgerens første anbringende tages til følge. Uden at det er fornødent at tage stilling til sagsøgerens øvrige anbringender eller formaliteten vedrørende de dokumenter, som ikke omhandler EPSO’s kompetence, og som Kommissionen fremlagde for første gang i bilaget til duplikken eller i forbindelse med besvarelsen af Rettens spørgsmål, skal EPSO’s afgørelse af 17. august 2015 annulleres på grund af manglende kompetence.

64

Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen i det væsentlige har tabt sagen, bør det pålægges den at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling):