Rettens dom (Ottende Afdeling) af 30. april 2019 –
Ardalic m.fl. mod Rådet

(Forenede sager T-523/16 og T-542/16)

»Personalesag – tjenestemænd – kontraktansatte – ændring af vedtægten – mindre favorabel ordning med hensyn til fast beløb til rejseudgifter og forlængelse af den årlige ferie med yderligere tjenestefrihed til rejsedage – sammenhæng mellem tildelingen af disse goder og status som bosat i udlandet – afskaffelse af godtgørelsen af årlige rejseudgifter og af rejsedage«

1. 

Retslig procedure – formalitetsindsigelse – Rettens beføjelse til at frifinde en sagsøgt uden at tage stilling til en formalitetsindsigelse – omfanget af Rettens skønsmæssige beføjelse

(Rettens procesreglement, art. 126 og 130)

(jf. præmis 38)

2. 

Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – årlige rejseudgifter – nærmere betingelser – EU-lovgivers skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 8)

(jf. præmis 47, 48, 64, 65 og 105)

3. 

Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – betingelser og nærmere fremgangsmåde – godtgørelse af årlige rejseudgifter og rejsedage – rav om en forbindelse mellem tildelingen af disse goder og status som bosat i udlandet – diskrimination af ansatte med dobbelt statsborgerskab, som er statsborgere i den medlemsstat, hvor de gør tjeneste, og ikke har nævnte status – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, bilag V, art. 7, og bilag VII, art. 8, som ændret ved forordning nr. 1023/2013)

(jf. præmis 63 og 66-73)

4. 

Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – godtgørelse af årlige rejseudgifter og rejsedage – ændring af vedtægten – administrationens skønsbeføjelse – overholdelse af proportionalitetsprincippet – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag V, art. 7, og bilag VII, art. 8, som ændret ved forordning nr. 1023/2013)

(jf. præmis 78-83)

5. 

Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – ændring af reglerne om godtgørelse af årlige rejseudgifter og rejsedage – tilsidesættelse – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, bilag V, art. 7, og bilag VII, art. 8, som ændret ved forordning nr. 1023/2013)

(jf. præmis 89, 90 og 92)

6. 

Institutionernes retsakter – tidsmæssig anvendelse – øjeblikkelig anvendelse af den nye retsforskrift på endnu ikke indtrådte virkninger af en situation, der er opstået, mens den gamle regel var gældende – vedtagelse af forordning nr. 1023/2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – tilsidesættelse af velerhvervede rettigheder – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, bilag V, art. 7, og bilag VII, art. 8, som ændret ved forordning nr. 1023/2013)

(jf. præmis 97-99)

Angående

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelserne om, fra den 1. januar 2014, ikke længere at tildele sagsøgerne rejsedage og godtgørelse af årlige rejseudgifter med henblik på, at de kan opretholde en forbindelse til deres hjemsted.

Konklusion

1) 

Sagerne T-523/16 og T-542/16 forenes med henblik på dommen.

2) 

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

3) 

Jakov Ardalic og de andre tjenestemænd og øvrige ansatte ved Rådet, hvis navne er opført i bilaget, betaler sagsomkostningerne.

4) 

Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger.