Sag T-211/16

Caviro Distillerie Srl m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Dumping – import af vinsyre med oprindelse i Kina og produceret af Hangzhou Bioking Biochemical Engineering Co., Ltd – gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/176 – endelig antidumpingtold ikke indført – artikel 3, stk. 2, 3 og 5, og artikel 17, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 – stikprøver – væsentlig skade foreligger ikke – åbenbart urigtigt skøn – konstatering af skade – EU-erhvervsgrenens rentabilitet«

Sammendrag – Rettens dom (Niende Afdeling) af 15. marts 2018

  1. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – skade – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser

    (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 3)

  2. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – skade – Kommissionens kontrol – undersøgelsens forløb – stikprøver – udvælgelse af stikprøver – domstolsprøvelse – grænser – åbenbart urigtigt skøn – bevisbyrde

    (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 4, § 1, og art. 17, stk. 1 og 2)

  3. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – skade – faktorer, der skal tages i betragtning – flerhed – institutionernes skønsbeføjelser – dumpingmargen – ikke afgørende

    (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 3, stk. 2, 3 og 5)

  4. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – skade – Kommissionens kontrol – rækkevidden af begrundelsespligten

    (Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 3)

  1.  Inden for den fælles handelspolitik og ganske særligt med hensyn til handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger skal Unionens retsinstansers prøvelse ikke kun vedrøre eventuelle retlige fejl, men også spørgsmålene, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, at der ikke er anlagt et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de nævnte faktiske omstændigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning. Det samme gælder særligt for så vidt angår konstateringen af, om der foreligger skade for EU-erhvervsgrenen, som kræver, at der foretages en bedømmelse af en række komplicerede økonomiske omstændigheder.

    Selv om EU-retsinstanserne med hensyn til handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, herunder især antidumpingforanstaltninger, ikke kan gribe ind i det skøn, der er forbeholdt EU-myndighederne, påhviler det dem imidlertid at sikre, at institutionerne har taget hensyn til alle de relevante omstændigheder, og at de har vurderet oplysningerne i sagen med al den omhu, der er nødvendig.

    (jf. præmis 34-37)

  2.  I henhold til artikel 17, stk. 1 og 2, i grundforordning nr. 1225/2009 er Kommissionen i sager af stort omfang beføjet til at begrænse den undersøgelse, der har til formål at fastslå, om der foreligger en skade, til at omfatte et rimeligt antal parter ved anvendelsen af stikprøvemetoden. I denne forbindelse fastsætter grundforordningens artikel 17, stk. 1, to stikprøvemetoder. En undersøgelse kan således begrænses til at omfatte enten et rimeligt antal parter, varer eller transaktioner, som er statistisk gyldige i henhold til oplysninger, der foreligger på tidspunktet for udvælgelsen, eller den største producerede, solgte eller eksporterede mængde, der kan anses for repræsentativ, og som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed.

    Det følger heraf, at EU-institutionerne, når de vælger at anvende den anden stikprøvemetode, har et vist råderum med hensyn til den vurdering, som de med rimelighed kan forventes at foretage inden for den frist, som er fastsat for gennemførelsen af deres undersøgelse. Endvidere fremgår det af forordningens artikel 17, stk. 2, at den endelige udvælgelse af parter påhviler Kommissionen i henhold til bestemmelserne om stikprøver.

    Hvad angår repræsentativiteten af stikprøven påhviler det Kommissionen at sikre tilstedeværelsen af adskillige faktorer, såsom bl.a. andelen af den samlede produktion i EU og den geografiske spredning af producenterne. Det følger af grundforordningens artikel 4, stk. 1, at Kommissionens analyse for at sikre en pålidelig beskrivelse af den økonomiske situation for EU-erhvervsgrenen skal være støttet på hele EU-erhvervsgrenen.

    Såfremt sagsøgeren anfægter repræsentativiteten af stikprøven, er det denne sidstnævnte, som må fremlægge de beviser, Retten behøver for at kunne fastslå, at Kommissionen som følge af sammensætningen af den udvalgte stikprøve af EU-erhvervsgrenen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af skaden.

    (jf. præmis 40, 41, 44 og 49)

  3.  I henhold til artikel 3, stk. 2, i grundforordning nr. 1225/2009 skal den objektive undersøgelse i forbindelse med en konstatering af, om der foreligger skade for EU-erhvervsgrenen, baseres på for det første omfanget af dumpingimporten og dennes indvirkning på prisen på samme vare på EU-markedet og for det andet på denne indførsels følgevirkninger for den pågældende EU-erhvervsgren.

    Hvad angår mængderne af den pågældende import og dens virkning på samme varers priser på EU-markedet fastsætter grundforordningens artikel 3, stk. 3, de faktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med denne undersøgelse, og præciser samtidigt, at en eller flere af disse faktorer ikke i sig selv kan være udslagsgivende for afgørelsen.

    Grundforordningens artikel 3, stk. 5, præciserer for sin del, at en undersøgelse af dumpingimportens virkninger på den pågældende EU-erhvervsgren omfatter en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på dens situation. Den indeholder en liste over de forskellige faktorer, der kan tages i betragtning, og præciserer, at listen ikke er udtømmende, og at hverken en eller flere af disse faktorer nødvendigvis er udslagsgivende for afgørelsen. Denne bestemmelse tildeler således disse EU-institutioner en vid skønsbeføjelse ved undersøgelsen og bedømmelsen af de forskellige oplysninger.

    Selv om det er korrekt, at der skal tages hensyn til denne dumpingmargen i forbindelse med afgørelsen af, om der foreligger skade i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, forholder det sig ikke desto mindre således, at dette udgør et forhold, der skal tages hensyn til ved afgørelsen af, om der foreligger dumping, som er en betingelse, der adskiller sig fra betingelsen om, at der skal godtgøres en skade i forbindelse med indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

    (jf. præmis 84-86 og 108)

  4.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 102-105)