Sag T-208/16

Graziano Ranocchia

mod

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA)

»Forskning og teknologisk udvikling – indkaldelser af ansøgninger og relaterede aktiviteter i forbindelse med EFR’s arbejdsprogram 2015 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) – Horisont 2020 – ERCEA’s afgørelse om ikke at antage sagsøgerens forslag – projekt vedrørende identifikation af matematiske algoritmer, der letter læsning og gennemgang af visse historiske håndskrevne dokumenter – magtfordrejning – faktisk vildfarelse – retlig fejl – åbenbart urigtigt skøn«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 5. februar 2018

1. Annullationssøgsmål – anbringender – magtfordrejning – begreb

   (Art. 263 TEUF)

2. Industri – aktioner, der er nødvendige for at sikre industriens konkurrencedygtighed – forskning og teknologisk udvikling – rammeprogram for forskning og innovation »Horisont 2020« – vurdering af projekter indgivet efter indkaldelse af forslag – domstolsprøvelse – grænser

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1290/2013, art. 15)

3. Industri – aktioner, der er nødvendige for at sikre industriens konkurrencedygtighed – forskning og teknologisk udvikling – rammeprogram for forskning og innovation »Horisont 2020« – vurdering af projekter indgivet efter indkaldelse af forslag – en videnskabelig bedømmelse, som rejser kritik af et forskningsforslag – adfærd, der ikke i sig selv udgør en interessekonflikt

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1290/2013, art. 15)

4. Retslig procedure – foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse – krav om fremlæggelse af dokumenter – den anmodendes forpligtelser

   (Rettens procesreglement, art. 88, stk. 1 og 2)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 69)

2.  I tilfælde af komplicerede vurderinger råder EU’s myndigheder på visse områder af EU-retten over et vidt skøn, således at Unionens retsinstansers kontrol med disse vurderinger begrænser sig til en efterprøvelse af, om procedureregler er overholdt, om begrundelsen er tilstrækkelig, om de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, og om der foreligger en åbenbar vildfarelse eller magtfordrejning.

   Det samme gør sig gældende for så vidt angår forskningsforslags videnskabelige topkvalitet, der foretages af et ekspertpanel under Det Europæiske Forskningsråd (EFR) og individuelle evaluatorer for de pågældende discipliner. I denne forbindelse godtgør den eventuelle forskel mellem de samlede individuelle vurderinger og det pågældende panels endelige afgørelse ikke, at der foreligger en forfølgelse af et andet formål end forskning af videnskabelig topkvalitet, tilsidesættelse af EFR’s regler eller et åbenbart urigtigt skøn fra panelets side. Den eventuelle forskel mellem flertallet af de individuelle evaluatorers holdninger og panelets afgørelse er nemlig udtryk for et normalt forløb for en procedure for vurdering af et forskningsforslags videnskabelige interesse og værdi. Medmindre det godtgøres, at der foreligger faktuelle fejl eller åbenbart urigtige skøn, er den mulighed, at et forhold, der alene fremhæves i en enkelt individuel vurdering, ændrer panelets holdning, således udtryk for et normalt forløb for en procedure for videnskabelig vurdering og er ikke i strid med EFR’s regler.

   (jf. præmis 70, 71, 76, 77 og 80)

3.  En situation med en interessekonflikt kan i mangel af øvrige oplysninger ikke udledes blot af en videnskabelig bedømmelse, som rejser kritik af et forskningsforslag, der indgives efter en indkaldelse af forslag i henhold til et arbejdsprogram under Det Europæiske Forskningsråd (EFR), og som ikke er blevet medtaget på listen over godkendte forslag. Endvidere kan den omstændighed, at der foreligger et sammenfald mellem på den ene side begrundelsen for proceduren om videnskabelig uredelighed mod den, der har indgivet et forslag, som medførte, at en individuel evaluator blev udelukket som følge af en interessekonflikt, og på den anden side bemærkningerne fra den evaluator, der bistod EFR’s ekspertpanel, ikke i sig selv og i mangel af andre relevante elementer udgøre en tilstrækkelig grund til at konkludere, at der foreligger en situation med en interessekonflikt.

   (jf. præmis 88-90)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 143)