26.11.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 427/46 |
Rettens dom af 9. oktober 2018 — Multiconnect mod Kommissionen
(Sag T-884/16) (1)
(Annullationssøgsmål - konkurrence - fusioner - detailmarkedet for mobile telekommunikationstjenester og engrosmarkedet for adgang og opkaldsoprindelse i Tyskland - Telefónica Deutschlands overtagelse af E-Plus - afgørelse, hvorved en fusion erklæres forenelig med det indre marked og EØS-aftalen - gennemførelse af de endelige tilsagns ikke-MNO-element - retsakter, der ikke kan være genstand for søgsmål - afvisning)
(2018/C 427/58)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Multiconnect GmbH (München, Tyskland) (ved advokaterne J.-M. Schultze, S. Pautke og C. Ehlenz)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Kahn, M. Farley og C. Vollrath, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om bl.a. annullation af de afgørelser fra Kommissionen, som angiveligt fremgår af e-mail af 11. og 29. oktober 2016 om gennemførelse af de løsninger for ikke-MNO, der er indeholdt i de endelige tilsagn, som blev gjort bindende ved Kommissionens afgørelse C(2014) 4443 final af 2. juli 2014 om en fusions forenelighed med det indre marked og EØS-aftalen, forudsat at visse tilsagn overholdes (sag M.7018 — Telefónica Deutschland/E-Plus).
Konklusion
1) |
Europa-Kommissionen frifindes. |
2) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse om de anmodninger om intervention, som er blevet fremsat af Telefónica Deutschland Holding AG og Drillisch AG. |
3) |
Multiconnect GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger. |
4) |
Telefónica Deutschland Holding bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention. |
5) |
Drillisch bærer sine egne omkostninger i forbindelse med anmodningen om intervention. |