31.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/25


Rettens dom af 8. december 2021 — BZ mod ECB

(Sag T-500/16) (1)

(Personalesag - ansatte ved ECB - ansøgning om anerkendelse af en sygdom som en erhvervssygdom - ansvar uden for kontraktforhold - økonomisk tab - ikke-økonomisk tab)

(2022/C 51/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: BZ (ved advokat H. Tettenborn)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved E. Carlini og F. Feyerbacher, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF og artikel 50a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol med påstand dels om annullation af ECB’s afgørelser af 29. august 2011, af 20. december 2011 og af 25. april 2012, dels om erstatning for de økonomiske og ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af ECB’s handlinger.

Konklusion

1)

Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)

BZ betaler sagsomkostningerne.


(1)  [fortroligt] (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnr. [fortroligt] og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).