8.1.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 5/34


Rettens dom af 16. november 2017 — Acquafarm mod Kommissionen

(Sag T-458/16) (1)

((Ansvar uden for kontraktforhold - fiskeri - operationelt program, der finansieres af EU - EU-regler, der forbyder import af krebsdyr fra Australien - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder - undladelse af at handle - berettiget forventning))

(2018/C 005/45)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Acquafarm, SL (Huelva, Spanien) (ved advokat A. Pérez Moreno)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Arenas, I. Galindo Martín og F. Moro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt grundet den umulige gennemførelse af et akvakulturprojekt om krebsdyr fra Australien, der modtog medfinansiering på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (EFT 2006, L 223, s. 1), som følge af forbuddet mod import af de nævnte krebsdyr i henhold til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter (EUT 2008, L 337, s. 41).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Acquafarm, SL bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.


(1)  EUT C 419 af 14.11.2016.