3.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 187/61


Rettens dom af 10. april 2019 — Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen

(Sag T-301/16) (1)

(Dumping - import af rør af duktilt støbejern med oprindelse i Indien - gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 - forordning (EF) nr. 1225/2009 (erstattet af forordning (EU) 2016/1036) - dumpingmargen - fastsættelse af eksportprisen - forretningsmæssig forbindelse mellem eksportøren og importøren - realistisk eksportpris - beregning af eksportprisen - rimelig margen for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger - rimelig fortjenstmargen - EU-erhvervsgrenens tab - beregning af prisunderbud og tabsmargen - årsagsforbindelse - aktindsigt i de fortrolige oplysninger i antidumpingundersøgelsen - ret til forsvar)

(2019/C 187/65)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Jindal Saw Ltd (New Delhi, Indien), Jindal Saw Italia SPA (Trieste, Italien) (ved advokaterne R. Antonini og E. Monard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland og G. Luengo, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Saint-Gobain Pam (Pont-à-Mousson, Frankrig) (ved advokaterne O. Prost, A. Coelho Dias og C. Bouvarel)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 af 17. marts 2016 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien (EUT 2016, L 73, s. 53), for så vidt som den vedrører sagsøgerne

Konklusion

1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 af 17. marts 2016 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien annulleres, for så vidt som den vedrører Jindal Saw Ltd.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Jindal Saw og Jindal Saw Italia SpA afholdte omkostninger.

3)

Saint-Gobain Pam bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 314 af 29.8.2016.