4.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 44/19 |
Rettens dom af 22. november 2018 — Saleh Thabet m.fl. mod Rådet
(Sager T-274/16 og T-275/16) (1)
((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Egypten - indefrysning af midler - formål - kriterier for opførelse af omfattede personer - forlængelse af udpegelsen af sagsøgerne på listen over omfattede personer - faktuelt grundlag - ulovlighedsindsigelse - retsgrundlag - proportionalitet - ret til en retfærdig rettergang - uskyldsformodning - princippet om god forvaltning - retlig fejl - åbenbart urigtigt skøn - ejendomsret - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse))
(2019/C 44/23)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger i sag T-274/16: Suzanne Saleh Thabet (Kairo, Egypten) (ved B. Kennelly, QC, barrister J. Pobjoy samt solicitors G. Martin, M. Rushton og C. Enderby Smith)
Sagsøgere i sag T-275/16: Gamal Mohamed Hosni Elsayed Mubarak (Kairo), Alaa Mohamed Hosni Elsayed Mubarak (Kairo), Heidy Mahmoud Magdy Hussein Rasekh (Kairo) og Khadiga Mahmoud El Gammal (Kairo) (ved B. Kennelly, J. Pobjoy, G. Martin, M. Rushton og C. Enderby Smith)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved S. Kyriakopoulou og M. Veiga og derefter ved S. Kyriakopoulou og J. Kneale, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af for det første Rådets afgørelse (FUSP) 2016/411 af 18. marts 2016 om ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2016, L 74, s. 40), for det andet Rådets afgørelse (FUSP) 2017/496 af 21. marts 2017 om ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2017, L 76, s. 22) og for det tredje Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/491 af 21. marts 2017 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 270/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2017, L 76, s. 10), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne.
Konklusion
1) |
Sagerne T-274/16 og T-275/16 forenes med henblik på dommen. |
2) |
Rådet for Den Europæiske Union frifindes. |
3) |
Suzanne Saleh Thabet, Gamal Mohamed Hosni Elsayed Mubarak, Alaa Mohamed Hosni Elsayed Mubarak, Heidy Mahmoud Magdy Hussein Rasekh og Khadiga Mahmoud El Gammal betaler sagsomkostningerne. |