1

Xellia Pharmaceuticals ApS (herefter »Xellia«) og Alpharma LLC har med deres appel nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 8. september 2016, Xellia Pharmaceuticals og Alpharma mod Kommissionen (T-471/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:460), hvormed Retten frifandt Kommissionen i de søgsmål, som disse selskaber havde anlagt med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2013) 3803 final af 19. juni 2013 om en procedure i henhold til artikel 101 [TEUF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag AT/39226 – Lundbeck) (herefter »den omtvistede afgørelse«), og om nedsættelse af den bøde, som appellanterne blev pålagt ved denne afgørelse.

2

Ved skrivelse indleveret til Domstolens Justitskontor den 28. juli 2017 har Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland anmodet om tilladelse til at intervenere i sag C-611/16 P til støtte for Europa-Kommissionens påstande.

3

Efter Domstolens justitssekretærs forkyndelse af Det Forenede Kongeriges anmodning om intervention i henhold til artikel 131, stk. 1, i Domstolens procesreglement, der i henhold til procesreglementets artikel 190, stk. 1, finder anvendelse på appelsager, har Xellia og Alpharma fremsat deres bemærkninger til denne anmodning uden at anføre hemmelige eller fortrolige dokumenter og øvrige bilag, hvis videregivelse til den pågældende medlemsstat ville kunne være til skade for dem.

4

Ved skrivelse indleveret til Domstolens Justitskontor den 17. august 2017 har Xellia og Alpharma gjort gældende, at Det Forenede Kongeriges anmodning om intervention skal afvises med den begrundelse, at den er indgivet for sent, da den først blev indgivet efter udløbet af den i procesreglementets artikel 190, stk. 2, nævnte frist, og at den ikke er begrundet. De har ligeledes gjort gældende, at den omstændighed, at den pågældende medlemsstat ikke har indgivet sin anmodning om intervention inden for den fastsatte frist og heller ikke har begrundet den, ikke har gjort det muligt for Domstolens præsident at vurdere baggrunden for, at en sådan forsinket intervention skal tillades, og at sikre sig, at den pågældende medlemsstat ikke med denne anmodning søger at opnå en processuel fordel. De har anført, at en sådan anmodning tilsidesætter deres processuelle rettigheder, idet de ikke har modtaget nogen begrundelse for den. De er derfor ikke i stand til at kunne bestride hverken de nævnte begrundelser eller de argumenter, som den pågældende medlemsstat måtte fremføre i retsmødet.

5

Det skal i denne forbindelse først og fremmest bemærkes, at i medfør af procesreglementets artikel 129, stk. 4, der i henhold til procesreglementets artikel 190, stk. 1, finder anvendelse på appelsager, kan en anmodning om intervention, der fremsættes efter udløbet af fristen i henhold til procesreglementets artikel 190, stk. 2, og inden Domstolen beslutter, at retsforhandlingernes mundtlige del skal åbnes, som det er tilfældet i den foreliggende sag, tages i betragtning.

6

Den omstændighed, at en sådan anmodning om intervention fremsættes for sent, fratager udelukkende intervenienten muligheden for at fremsætte et interventionsindlæg som omhandlet i procesreglementets artikel 132, stk. 1, som i henhold til procesreglementets artikel 190, stk. 1, finder anvendelse på appelsager, men giver intervenienten mulighed for at fremsætte bemærkninger i retsmødet, hvis et sådant afholdes.

7

Det skal dernæst bemærkes, at medlemsstaterne i henhold til artikel 40, stk. 1, i statutten for Domstolen kan indtræde i retstvister, der er indbragt for Domstolen, uden at skulle godtgøre, at de har en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist.

8

Det Forenede Kongerige skulle derfor under alle omstændigheder ikke redegøre for årsagerne til, at det har anmodet om tilladelse til at intervenere i den foreliggende tvist, heller ikke når anmodningen om intervention er blevet fremsat efter udløbet af den i procesreglementets artikel 190, stk. 2, fastsatte frist.

9

Hvad angår endelig det af Xellia og Alpharma anførte om, at deres processuelle rettigheder vil blive tilsidesat, fordi de ikke kan forudse indholdet af den argumentation, som Det Forenede Kongerige kan tænkes at fremføre i retsmødet, hvis et sådant afholdes, skal det under alle omstændigheder blot bemærkes, at en intervenients bemærkninger ikke i henhold til procesreglementets artikel 129, stk. 1, der i henhold til procesreglementets artikel 190, stk. 1, finder anvendelse på appelsager, kan have et andet formål end helt eller delvis at støtte de påstande, der nedlægges af en af parterne, i dette tilfælde Kommissionen.

10

I henhold til artikel 40, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og procesreglementets artikel 131, stk. 2, der i henhold til procesreglementets artikel 190, stk. 1, finder anvendelse på appelsager, bør Det Forenede Kongeriges intervention derfor tillades.

11

Henset til den omstændighed, at Det Forenede Kongeriges anmodning om intervention først er blevet fremsat efter udløbet af fristen i henhold til procesreglementets artikel 190, stk. 2, der finder anvendelse på appelsager, og inden Domstolen har besluttet, at retsforhandlingernes mundtlige del skal åbnes, skal den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 40, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og procesreglementets artikel 129, stk. 4, der i henhold til procesreglementets artikel 190, stk. 1, finder anvendelse på appelsager, kun gives tilladelse til at fremsætte bemærkninger i retsmødet, hvis et sådant afholdes.

12

Det skal i øvrigt bemærkes, at det ved kendelse afsagt af Domstolens præsident den 5. juli 2017, Lundbeck mod Kommissionen (C-591/16 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2017:532), allerede er blevet besluttet, på anmodning fra sagsøgeren i denne sag og Kommissionen, at den fortrolige udgave af den omtvistede afgørelse skal gøres til genstand for en fortrolig behandling i forhold til Det Forenede Kongerige, og denne udgave findes ligeledes i bilag 2 til appelskriftet fra Xellia og Alpharma.

13

Henset til nævnte kendelse kan det uden videre på grundlag af de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag, og eftersom parterne, navnlig Kommissionen, ikke har fremsat nogen anmodning herom, besluttes, at kun den offentligt tilgængelige udgave af denne afgørelse, som Kommissionen offentliggjorde på sit websted den 19. januar 2015, på nuværende tidspunkt i den foreliggende sag skal sendes til Det Forenede Kongerige i henhold til procesreglementets artikel 131, stk. 4, der i henhold til procesreglementets artikel 190, stk. 1, finder anvendelse på appelsager.

14

I henhold til procesreglementets artikel 137, der i henhold til procesreglementets artikel 184, stk. 1, finder anvendelse på appelsager, træffes der afgørelse om sagsomkostninger ved den dom eller kendelse, hvormed sagens behandling ved Domstolen afsluttes.

15

Afgørelsen om omkostningerne i tilknytning til Det Forenede Kongeriges intervention udsættes derfor.

Af disse grunde kender Domstolens præsident for ret: